Greg Jaretts bog The Russia Hoax blev udgivet tirsdag og lagde sig øverst på Amazons liste. Alle, som har fulgt spillet om og omkring Trump, kender Jarrett. Han er en yderst artikuleret og kundskabsrig advokat, som indgår i  Hannitys ekspertpanel.

Du finder ikke elementer af Jarretts indsigt hos MSNBC  CNN, ABC, New York Times eller Washington Post. Disse medier spiller på samme hold som Rod Rosenstein i Justitsdepartementet, Chuck Schumer i Senatet og Nancy Pelosi i Repræsentanternes Hus og ikke at forglemme, specialefterforsker Bob Mueller og hans team.

Tidligere var også FBI helt i lommen på anti-Trump-fronten. Men da James Comey blev smidt ud, begyndte oplægget at sprække. Rosenstein spillede med på grund af  had mod Comey: Rosenstein foreslog  Trump, at han skulle fyre Comey. Comey havde lækket sine optegnelser fra møderne med Trump. Dermed kom det ud, at Trump havde bedt Comey om at frafalde efterforskningen af den nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn. Medierne tøvede ikke: Obstruction of justice!! Da Russia collusion ikke havde givet resultater, skiftede man nu spor.

Måske de på et eller andet tidspunkt ville mødes? Så russisk hacking flyder over i Russia collusion, selv om de ikke har noget med hinanden at gøre.

En af dem, som har gjort det muligt at holde sagerne ude fra hinanden og følge sporene, er Jarrett. Han er en blandt mange.

De er mange nok og dygtige nok til at vinde kampen om opinionen. Den hysteriske tone i de liberale medier er en total turn-off.

Trumps popularitet er på vej op. Begiver du dig ud til Wisconsin og Ohio har pressekonferencen i Helsinki ikke betydet noget særligt. Medierne er hysteriske, men folk tager sig ikke af det.

Og for den kritiske opinion, som følger med, gør folk som Sara A. Carter, Andy McCarthy, Alan Dershowitz, Byron York, Chuck Ross og Jarrett et uvurderligt arbejde.

De gør det muligt at lade fornuften råde: Hvad giver bedst mening? Hvad virker sandsynligt?

Efter at Sarah Huckabee Sanders sagde, at præsidenten overvejer at tilbagekalde sikkerhedsgodkendelsen for folk som John Brennan, James Clapper, Susan Rice og Michael Haydon, skreg medierne op om, at Trump bringer kritikerne til tavshed.

I nat kunne Sean Hannity fremlægge CIAs egne regler, som siger, at en tidligere chef kan beholde og forny sin sikkerhedsgodkendelse hvert femte år. Men så er han bundet af de samme regler, som da han var ansat. De regler slår fuldstændig benene væk under Brennan, som har sagt, at præsidenten bør tiltales for landsforræderi. Det er en opførsel uden sidestykke i amerikansk historie.

Hannity fremlagde også et brev, Clapper underskev i 2013, hvori der står, at lækager er opsigelsesgrund. Clapper har lækket fortrolig information, det samme har Susan Rice og Haydon. Disse folk bliver spiddet på regler, de selv har lavet. Troede de, at de kun gjaldt for andre?

Obamas folk viser en total mangel på selvkritik og balance. Almindelige mennesker reagerer på deres tone. Sean Hannity fortæller dem, at det har de ret i.

Det, som Hannity og hans folk har oprullet de to sidste år, er af en størrelse, som er vanskelig at forstå. Nu kommer de første bøger, som giver en detaljeret fremstilling af det, vi indtil videre ved.

Obama og Hillary var ved at forvandle USA til en bananrepublik: I den slags lande kan partiet, som sidder på magten, bruge statens instrumenter til at kvæle oppositionen. Det var et sådant greb Obama og Hillary havde skaffet sig. De var sikre på, at de ville vinde. Så gik det galt.

Liberale medier blev under Obama en del af magten og de slås med næb og kløer mod afsløringer af magtmisbruget. Europæiske medier følger bare søvnigt med og støtter Magten, på samme måde, som de støtter Juncker og Merkel.

Men noget sker. Flere end man skulle tro følger med i det, som sker i USA, og endnu flere er nysgerrige og mærker, at noget sker.