Albert Gottschalk (1866-1906), Vinterdag ved Utterslev, 1887 Statens Museum for Kunst
Det sker. Pludselig dæmrer noget, og sådan gik det for mig her til morgen.
I årtier har det danske folk haft bedre forstand på islam end dets ledere. Lederne har derfor forhindret folkeviljen i at sejre.
Hvorfor og hvordan? Forklaringen er, at almindelige mennesker er troskyldige. Når naboen og arbejdskammeraten fortæller, hvad de mener, tror vi på dem. For Dammarks kultur bygger på tillid – ellers turde vi ikke gå uden for døren uden at være bevæbnede.
Derfor går vi ud fra, at politikerne, journalisterne og eksperterne mener det, når de beretter om integration, humanisme og vores ansvar for alverdens ulykker. Vi tror, at politikerne gør hvad de kan for at rette op på alle mistrøstige forhold. Og vi stemmer på disse fantastiske personligheder.
Men når vi kan forstå, hvad islam går ud på, kan vi vel også finde ud af, hvad politik går ud på.
Politik er en aflægger af de gamle bondefangere, og politikerne er fedtede provinsprokuratorer, der tjener penge på at narre de enfoldige.
Når det går op for de enfoldige, bliver de til gengæld meget sure.