Kort

Interview med tidligere Harlev-borgmester Kjeld Hansen i Ekstra Bladet. Han fortæller blandt andet, at Socialdemokratiets sene erkendelse skyldes Poul Nyrup Rasmussens parløb med De Radikale. To citater fra Eks-bykonge: Overdanmark skyld i ghettoer og magtfuldt DF.

“Det blev påstået, at ghetto-problemerne var et socialt problem. Gu’ var det ej. Man tog almindelig menneskers liv som gidsler. Derfor var det ikke så mærkeligt, at folk sagde nej til at bo i Ankara. Overdanmark bad Underdanmark integrere de svageste udlændinge. Så tog det fine borgerskab hjem og klippede ligusterhækken. Jeg tilgiver ikke, at man bad Underdanmark løse integrationsopgaven.”

“DF suger alle de negative holdninger op om enhver situation i Danmark. Den mest markante del af DF er værnet mod det fremmede. Den ville aldrig være vokset op i den størrelse. De ville være døde ligesom Fremskridtspartiet. Den store befolkningsgruppe, vi kalder almindelige danskere, er utrygge. De har ikke en tro på, at politikerne på Christiansborg har taget det her alvorligt. Det er altså ikke raketvidenskab.”