Udenrigsminister Mike Pompeo, den japanske udenrigsminister Taro Kone og Sør-Koreas udenrigsminister Kang Kyung Wha i den japanske gæstebolig i Tokyo søndag 8 juli. 

Det kan være, at Kim Jong-Un fortsætter i samme spor som sin bedstefar og far: Give løfter, hale tiden ud og lade modparten blive tvunget til at drage den ubehagelige konklusion, at Nordkorea har narret dem.

Udenrigsminister Mike Pompeo vendte hjem efter to dage med samtaler og sagde, at der er meget arbejde, som skal gøres. Samtidig sagde nordkoreanske medier, at han stillede gangsteragtige krav. Pompeo kom ikke til at møde Den store Leder. På den anden side: Nordkoreanske medier har ikke kritiseret Donald Trump.

Men der rejses nu alvorlig tvivl om Nordkoreas hensigter: Nordkoreanerne snakker om, at der ikke er kommet nogen indrømmelser fra den anden side. Tror de, USA skal nedruste parallelt med Nordkorea?

Mike Pompeo is not naive. In fact, the New York Times reported Saturday: “Privately, Mr. Pompeo has said that he doubts Mr. Kim will ever give up his nuclear weapons. And those doubts have been reinforced in recent days by intelligence showing that North Korea, far from dismantling its weapons facilities, has been expanding them and taking steps to conceal the efforts from the United States.”

Der var en melding for godt en uge siden, som gik ud på, at nordkoreanerne langt fra at have standset berigelse af uran, har øget aktiviteten.

Fredag fremlagde amerikansk efterretning en rapport, hvori det kom frem, at der flere steder i NordKorea produceres beriget uran, og at nordkoreanerne har forsøgt at holde dette skjult for amerikanerne. Det oplyser fem efterretningskilder, NBC News har snakket med.

Nordkoreanerne skal også have fortsat produktionen efter topmødet mellem præsident Donald Trump og Kim Jong-Un den 12. juni.

CIA har ifølge kanalen ikke ønsket at kommentere sagen, og det amerikanske udenrigsdepartement siger, at de ikke kan bekræfte oplysningerne og at de ikke kommenterer efterretningssager. Heller ikke Det Hvide Hus hus har ønsket at udtale sig.

– De forsøger at narre os på en række områder, antal våben, missiler. Vi følger nøje med, siger en af kilderne til kanalen. (NTB) 30. august

Amerikanske kommentatorer forholder sig til et scenarie, hvor Nordkorea viser sig at have bluffet. Hvad da?

Nordkorea-kortet

Et mulig spørgsmål er, om Kina vælger at spille Nordkorea-kortet. Næsten al nordkoreansk handel går gennem Kina. USA er gået i handelskrig med Kina. Det kan være kineserne ønsker at vise, at de kan lade amerikanerne stege i deres eget fedt.

Men hvem har mest at tabe? Hvis det skulle vise sig, at Nordkorea har bluffet og Kina stilltiende har ladet det ske, står verden overfor en alvorlig trussel: USA kan ikke angribe et sådan regime, med mindre det gør noget dumt, som at sende raketter over Guam eller Japan. Da er det sandsynligt, at de vil blive skudt ned.

Kina har tidligere vist, at det ikke bryder sig om Kim Jong-Uns brinkmanship, dvs at han tester grænserne og ser, hvor langt han kan gå. Hvis Kim Jong-Un har narret Donald Trump, vil USA ikke give Nordkorea meget rum at manøvrere i.

Kina har mest at tabe

Til syvende og sidst er et nukleært Nordkorea en trussel mod Kinas stormagtsdrømme. Kina ekspanderer på alle fronter, regionalt og globalt. Hvis Kina lader Nordkorea blive en atommagt under deres vinger, kan i det mindste Japan svare med selv at udvikle atomvåben. Måske også Sydkorea. Da vil situationen være totalt forandret.

Trump har et nært forhold til Japans statsminister Shinzo Abe. Dette må være et scenarie, de har drøftet. Japan finder sig ikke i at være sitting duck for en gal diktator, som ser ud til at nyde at kue og ydmyge sine modstandere.

Kan Kina have forrregnet sig?

En atomoprustning vil gøre Kinas ekspansion mere risikabel. Kina tilraner sig omstridte øgrupper og bygger havne og landingsbaner. Men Vietnam, Filippinerne, Japan, Indonesien og Malaysia har ikke haft meget at stille op med, bortset fra den amerikanske flåde. Med et nukleært Japan vil situationen blive en helt anden.

Atomvåben forandrer helt fundamentalt det strategiske spil.

Et andet kort USA kan spille, som vil få kineserne til at gå fra koncepterne, er Taiwan. Kina har forsøgt at presse USA til at løsne båndene til og forpligtelserne overfor Taiwan. De har protesteret mod alle våbensalg. I en given situation, hvis USA var bogged down, optaget et andet sted på kloden, ville Kina trolig have invaderet Taiwan. Det afgørende er afskrækkelse: Hvis USA skulle trække sig tilbage, ville Kina ikke behøve at invadere militært. Det kunne være nok at rasle med sablerne.

Derfor har handelsunderskuddet med Kina så meget at sige: Et underskud på 375 milliarder dollars om året kan ingen supermagt leve med. Det ville i løbet af få år reducere USA til en andenrangs magt, overhalet af Kina.

Vesten har mistet realitetssansen

At EU og G7 nægter at indse dette faktum og ser Trump som en bølle, siger noget om, hvor fjernt fra realiteterne vestlige lande lever. De prisgiver deres egen frihed. Det vil være for sent at gøre noget, den dag USA er ydmyget af Kina.

USA har så meget ekspertise med hensyn til sikkerhed, at de har læst situationen for længe siden. Det store opgør er ikke med Nordkorea, det er med Kina.

Køb Hege Storhaugs bog her!