Nationalforsamlingen i Holland har med stort flertal vedtaget at indføre forbud mod burka, niqab og anden tildækning af ansigtet på skoler og sygehuse.
Det såkaldte burkaforbud gælder også for offentlige transportmidler og i offentlige bygninger, hvor det også bliver forbudt at bruge styrthjelm eller på anden måde at tildække ansigtet.
Forslaget om burkaforbud blev for 13 år siden først og fremmest fremsat af ydre højrefløjs-politikeren Geert Wilders, som har beskrevet sig selv som islam-hader.
Underhuset i den hollandske nationalforsamling stemte for et sådant forbud i 2016, men der skulle gå yderligere to år før vedtagelsen i overhuset. Det er ventet at forbuddet vil træde i kraft næste år.
Hvordan forbuddet skal praktiseres, og hvem der skal håndhæve det, er højst uklart. Et af spørgsmålene som er rejst er om buschauffører skal nægte passagerer med niqab eller burka adgang.
Jurister er kritiske overfor forbuddet, og oppositionen kalder det symbolpolitik eftersom der næppe er mere end 400 kvinder som bærer burka i Holland.