Nyt

 

Relationerne mellem Italien og Frankrig kan knapt blive dårligere bare få dage inden «mini-topmødet», hvor EU skal gøre et forsøg på at finde en fælles platform i migrationspolitikken, som virker forhåndsdømt til at mislykkes. 

Italien har i øjeblikket ingen migrationskrise og den, som påstår andet lyver, udtaler Frankrigs præsident Emmanuel Macron ifølge La Repubblica:

«Det er en politisk krise», tilføjede han, som er fremkaldt af «ekstremister som spiller på frygt. Men man må ikke give efter for denne manipulation.»

Den italienske indenrigsminister Matteo Salvini svarer igen med at sige, at hvis 650.000 ilandstigninger ikke er et problem, kan den arrogante præsident Macron, som for nyligt sammenlignede populisterne med spedalskhed, åbne døren til Frankrig i stedet.

Men det er Italiens vicestatsminister og Femstjernebevægelsens leder Luigi Di Maio som svarer den franske præsidenten hårdest igen. At indvandringen skaber en prekær situation i Italien er hævet over enhver tvivl ifølge Di Maio, som føjer til:

«Macron forsøger at gøre sit land til Italiens fjende nummer ét i denne sag, selv om det franske folk altid har været venlig og solidarisk overfor italienerne.»

Giftighederne flyver altså mellem Italiens og Frankrigs regeringer. Hvordan disse skal kunne komme til nogen enighed på området, er ikke let at se. Det er ikke givet, at Italien slutter sig til nogen fælles erklæring, fastslår Di Maio. 

Frankrig og Spanien ønsker lukkede asylcentre i første europæiske ankomstland, som ofte vil være Italien. Det betyder i praksis at problemet væltes over på Italien, replicerer Di Maio, som tager til orde for sådanne centre udenfor Europa. Statsminister Conte vil ikke vige en tomme på dette punkt, tilføjer han.

Den politiske krise i EU viser med andre ord alle tegn på at blive værre.