Mens migrantskibet «Lifeline» tilhørende den tyske NGO Mission Lifeline befinder sig i internationalt farvand mellem Malta og Italiaen, fortsætter nervekrigen med Italiens regering. 

De 224 migranter har været ombord i tre døgn, skriver La Repubblica, og til redningscentralen i Rom kommer der henvendelser fra skibet om at der er presserende behov for tæpper og medicin ombord.

Både Malta og Italien siger nej til at lade skibet komme i havn. Men hvem skal komme menneskene på «Lifeline» til undsætning? 

Rom har sendt et kystvagtskib i retning af «Lifeline», men den italienske førte politik viser ingen tegn på opblødning – den hårdere linje bliver snarere tvært imod nu implementeret teknisk: 

Fra den italienske kystvagt gik der i går en meddelelse til kaptajnerne på fartøjer, som krydser den libyske søge- og redningszone: Ring ikke til os længere, henvend jer til Tripoli.

Teksten begrunder afgørelsen om at Libyen er en ansvarshavende myndighed under henvisning til bestemmelser i den internationale konvention om sikkerhed til søs, kendt under forkortelsen SOLAS. 

Det vedvarende pres på Italien giver sig også andre udtryk. Et danskregistreret fragtskib fra Maersk med 110 migranter ombord har siden i går ligget udenfor havnen i Pozzallo på Sicilien. Skibet, som havde samlet migranter op fra en gummibåd, har fået proviant om bord, men endnu ikke tilladelse til at gå i havn. 

I mellemtiden fortsætter Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, sin verbale strid mod NGO-erne på de sociale medier. Ministeren holder offentligheden orienteret om skibenes aktiviteter, og siger at:

«De kan glemme alt om at komme til Italien. Jeg skal effektivt sætte en stopper for menneskesmuglere og mafiaers aktiviteter.» 

Italien mener det åbenbart alvorligt med den nye linje. Men nervekrigen er ikke ovre.