Fra en tid hvor sandheden var bitrere. Christen Købke (1810-48), Selvportræt, ca. 1833. Statens museum for kunst.

Den borgerlige tilværelse er indrættet på det gode liv. Når denne tilværelse er truet, vender borgerne sig bort. De ved inderst inde at de deltager i en politik der betyder deres egen undergang.

Det der sker over hele Vest-Europa er noget så forfærdelig at normale mennesker må beskytte sig mentalt. Hvis de bor i områder hvor problemerne ikke er synlige, er det fristende at skubbe dem væk.

Vi ankom i går aftes et smukt område af Aarhus, med store velholdte boliger, store grønne områder, velholdt, ikke et slør at se. Det var som at komme til en anden planet. Masse av ungdommer der har fejret afsludning på skolen. Afslappet stemning. Tidlig på mændene ude på deres cyklister. Det lugter fred og fordragelighed.

Kontrasten til det der tikker ind gennem computeren er slående:

Drenge sigtet: Tvang sig adgang og gruppevoldtog 14-årig

Nordsjællands Politi er netop nu ved at efterforske en grum sag om gruppevoldtægter. Torsdag i sidste uge oplyste politiet, at tre unge i alderen 15-16 år var blevet varetægtsfængslet og sigtet for at at have gruppevoldtaget en 14-årig pige.

Se også: Teenagere anholdt for gruppevoldtægt af 14-årig pige

Dagen efter – fredag – kom det frem, at i alt seks drenge faktisk er varetægtsfængslet i to forskellige sager om filmede gruppe-voldtægter mod to 14-årige piger.

Alle drenge nægter sig skyldige.

Tre drenge er sigtet for en gruppe-voldtægt mod den ene 14-årige pige, mens tre andre drenge er sigtet for tre gruppe-voldtægter begået mod den anden 14-årige pige.

Alle sigtede har indvandrerbaggrund.

En af de fængslede drenge har, ifølge sigtelsen, deltaget i tre gruppe-voldtægter mod begge piger.

Norge: Med blodet rennende fra ansiktet må 14-åringen kysse voldsutøverens sko

STAVANGER: Han blir slått i bakken. Deretter får han gjentatte slag mot hodet. Rundt står andre ungdommer. De ler. Filmer. Ingen griper inn for å hjelpe offeret.

Sverige:Uppgifter: Kvinna var på väg hem – gruppvåldtogs av fem män

Sverige er allerede på vej ind i Det store Mørket:

Den 26-årige kurden mördade bestialiskt sin 21-åriga granne på LSS-boendet i Vetlanda – med 130 knivhugg. Motivet: Han ansåg att hon hade stört honom och gjort “en rasistisk rörelse”. Han knivhögg även kvinnans syster, men hon överlevde. Nu döms mördaren till livstids fängelse och utvisning till Syrien.

Den extremt ljudkänslige kurden hade sedan tidigare vid en rad tillfällen klagat på att 21-åringen, som bodde i rummet ovanför honom, var för högljudd.

På natten den 20 februari i år tog sig 26-åringen, efter ännu ett klagomål, in på kvinnans rum beväpnad med kniv.

Kvinnans syster, som var på besök, försökte stänga in sig i badrummet. Men mördaren fick upp dörren och högg henne vid nyckelbenet ner i lungan och sparkade henne i huvudet och över kroppen.

Hvor mange slike historier tåler man at læse? Det kommer et punkt hvor man må beskytte sig selv og si: Nok.

T.S Eliots ord gælder fortsat: Humans cannot stand very much reality.

Man kan kalde det der sker for en war of attrition, en udmattelseskrig, hvor borgerne er alene mod hele verden. Hvad gør man? Man forskanser sig, hvis man kan. Mange kan ikke, de får rædde seg som best de kan.

For dem er samfundet blevet en jungel. De andre, de bergede, de med ressourcer til at beskytte sig og sine, kan fremdeles nyde frugterne af en normalitet der svinder for hver dag som går.

Alle ved det. Alle må forholde sig til denne realitet. Men borgerne ved ikke hvad de kan gøre. Så længe den politiske, kulturelle og økonomiske elite aktivt samarbejder for at sandheden ikke kommer for en dag, for at det hele kører, vil borgerne ikke ha noget alternativ. De vil søge tilflugt i normaliteten. Den har en stærk understrøm af undergang som ikke kan undgå at sætte aftryk i unge menneskers sind.

Eliten der fremdeles beskytter det sociale eksperiment, det nye utopia, tvinger alle til at deltage i det der er en ny form for kollaborasjon, en sammensværgelse, en svig og en svigt som vi næsten ikke har begreber om i en fredstid. De tvinger menneskerne til at deltage i et spild om deres egen undergang.

Det gælder ikke længer bare demokratiet, det gælder selve samfundets grundstruktur. Civilisationen.

Alle ved hvad der kommer, hvad der vil afløse det en gang så fredelige samfund: Barbariet.

Vi ved det. Freden blev taget fra os for længe siden.

Det er den bitre sandhed. Det er en bitter kalk vi må tømme.

I mens nyder jeg solen der flommer ind ad vinduerne i det fredelige, smukke kvarter i Aarhus, hvor naboerne i går nød et måltid i den store baggård der er en lille park. Nogen havde en gang blik for skønhed.