Et tredje af ofrene for skudepisoden i Malmø mandag er afgået ved døden. Opgøret i de svenske gader får nu international opmærksomhed.

Yderligere en man har avlidit efter skjutningen i centrala Malmö på måndagskvällen. Totalt har tre män dödats och tre skadats i händelsen som inträffade vid entrén till ett internetkafé på Drottninggatan. På tisdagsmorgonen fanns ännu inga uppgifter om vad som ligger bakom händelsen.

Sex män sköts i centrala Malmö – tre döda

Setningen: «På tisdagsmorgonen fanns ännu inga uppgifter om vad som ligger bakom händelsen» er svensk hjelpeløshet og motvilje mot å se det som holder på å skje med Sverige.

Det har stået på længe. Svenske aviser kommer ud med en chokmelding. En rutinekontrol af en bil ender i drabsforsøg på politiet.

Vid 02.30-tiden natten mot tisdagen skulle en polispatrull göra en fordonskontroll i Trollhättan.

Bilisten försökte komma undan och körde in i en återvändsgränd.

Två polismän gick ut för att kontrollera föraren.

– Då körde föraren rakt mot en av polismännen som sköt verkanseld, säger Göran Carlbom, vakthavande befäl vid polisen i region väst.

Bilen, men inte föraren, träffades av polisens skott men fortsatte köra från platsen.

Apropos diskussionen om bevæbning af norsk politi: Svenske kolleger må trække våben i en bilkontrol.

Det er situationen lige over grænsen.

Politiet stiller sig uforstående overfor det som sker.

– Det som gör händelsen ovanlig är att det inte är ett område som brukar drabbas av skottlossning, det är otroligt centralt och det är bostäder runt adressen, säger presstalespersonen Kim Hild till DN på tisdagsmorgonen.

Gärningen är dock inte riktad mot ”gemene man”, vanligt folk behöver inte oroa sig för att vara målet.

– Det verkar snarare som att det har med den kriminella världen att göra, säger hon.

Man kan efter hændelsen ikke længere sige, at det var et område, hvor der ikke plejer at være skyderier. De kriminelle er ligeglade med om der er civile i nærheden. Det har folk forstået for længst. Men ikke politiet?

Ja, tænk det «virker snarere som det har med den kriminelle verden at gøre». Svenskerne vil være formelle, men det funker bare ikke i sådanne situationer. Hvis man ikke har noget at sige, så sig selvfølgeligheder.

Problemet er at det svenske politi kunne have haft meget at sige, hvis de ville bruge pressen til efterlysninger. Men politiet vil ikke beskrive gerningsmændene.

Oslo-politiet står overfor de samme «udfordringer» som svenskerne og er inde på samme spor. Lederen for politienhed Øst, John Roger Lund, bruger udtrykket «frygtkapital» i et interview med VG.

– Jeg skal ikke stikke noget under stolen. Jeg har hørt at der findes folk på Holmlia som er bange for at gå udendørs, at der er personer som er bange for at sige noget. Dette hænger sammen med en frygtkapital, som er opstået i kølvandet på trusler og vold. Det er ikke ukendt for politiet, siger Lund.

Det viser sig at kendte Young Bloods-medlemmer er til stede på folkemøder på Holmlia. De holder øje med, hvem der siger noget og hvad de siger. Politiet var tungt til stede på folkemødet den 13. februar, hvor Sylvi Listhaug blev heglet igennem af bla. SVs Petter Eide. Hærdede Young Bloods-medlemmer kunne sidde bagerst og observere hvordan SV’ere og lokale kræfter gik løs på landets justitsminister.

Frygtkapital er et nøgleord: Banderne spreder frygt og opbygger en kapital af frygt. Når politiet har valgt ikke at bruge ordet Young Bloods vil det opfattes af banden som om også politiet bøjer sig for frygten.

Hvorfor er VG ikke gået ud med navnet på Young Bloods-lederen?

Inviterte til folkemøte om gjengene – Young Bloods var tilskuere