Politidistrikt Øst i Norge får kraftig kritik af Statsadvokaten i en tilsynsrapport. De jurister, der arbejder med seksualforbrydelser og vold mod børn, har i snit 95 sager liggende og vente. Af 150 voldtægtssager er ingen behandlet indenfor tidsfristen.
Statsadvokaten i Oslo kritiserer Politidistrikt Øst i en tilsynsrapport, som slår fast at uhyggeligt mange sager bliver liggende uden at blive efterforsket, meddeler NRK.
Siden politiets omorganisering har Politidistriktet Øst slidt med at stadig flere sager bliver liggende ubehandlet i systemet.
Politidistriktet, som dækker hele Østfold, Follo og Romerike, er det næststørste i Norge efter Oslo. Nu siger førstestatsadvokat Olav Helge Thue at han mener selve omorganiseringen har en del af skylden for at særdeles mange sager ikke er blevet efterforsket.
– Mange politiresurser er gået til at kæmpe med selve reformen, både direkte og indirekte. Men vi mener alligevel at reformen var nødvendig. Når dette er overstået, får vi et bedre politi, tror Thue.
Rapporten peger også på, at de jurister, som sidder med arbejdsbyrden bliver frustrerede og søger bort, noget som igen forstærker problemerne. En anden konsekvens er at tiltalte i straffesager får strafnedsættelser fordi efterforskningen trækker ud.
Politidirektør Odd Reidar Humlegård er ikke enig i de konklusioner, som statsadvokaturet peger på. Han henviser til en stigning på hele 400 procent i sager om overgreb på børn og unge og at det er en af årsagerne til at sager bliver liggende ubehandlede.
– At der er hængepartier, og at det er områder som ikke går lige så hurtigt som tidligere, det kan vi se, men vi må også se på det, der bliver gjort langt bedre nu end tidligere, siger Humlegård.
Tillidsrepræsentant for de omkring 100 politi jurister i distriktet, Johan Strand Moldestad, deler imidlertid statsadvokaturets bekymring. Han siger der må tages hånd om problemerne, og det må gøres hurtigt.
– Seks af cirka 100 har sagt deres job op bare de sidste måneder. Om dette fortsætter bliver der ikke mange erfarne politijurister tilbage. Og der er grund til at stille spørgsmål om ikke politireformen har ført til øget bureaukrati, siger Moldestad.