Han lægger ikke fingrene imellem. En kendt imam i Danmark arbejder åbent for at ødelægge det danske samfund. Han truer med at dræbe jøder. Han spreder eder og forbandelser mod det land, som har givet ham alt, og det har han gjort i mange år. Vi må være taknemlige for én ting: Han skjuler ikke den ideologiske pest han har i hjertet og sjælen. Men hvad gør man med sådanne dæmoner?

Lad os spole tiden tilbage til den 14. februar 2016: Danmark rammes af et terrorangreb. Først et debatmøde på Krudttønden i København, hvor den svenske dødstruede kunstner Lars Vilks er hovedgæst. Filminstruktøren Finn Nørgaard falder for Omar Abdel Hamid El-Husseins kugler, dansk statsborger og ven af norske Profetens Ummahs medlemmer, som den fængslede Ubaydullah Hussain. Men El-Hussein er ikke færdig med barbariet. Han tager til den jødiske synagoge, hvor Dan Uzan står ved indgangen som frivillig vagt. Uzan falder også for El-Husseins kugler.

Ubaydullah Hussain og et andet medlem af Profetens Ummah fejrer El-Hussein efter at han er gravlagt.

Var det tilfældigt at dagen før stod en imam i samme by i en moské, Masjid Al-Faruq, og refererede til Muhammeds sira (historiske biografi), der hvor han opfordrede sine undersåtter til at gå «i krig mod jøderne»? Næppe. For i denne moske var El-Hussein fast inventar.

Kristeligt Dagblad ( betalingsmur) har besøgt denne berygtede moske, og en anden imam der, som nærer den samme afsky mod jøder. Ikke bare det. Han hader Danmark. Han hader Vesten. Han vil bekæmpe os, og han lægger ikke fingrene imellem. Han er helt åben om sin ideologiske sump.

Denne imam, Monzer Abdullah, blev landskendt i fjor da han gjorde det samme som er gjort før fra talerstolen i denne moske: opfordrede moskeens forsamling til at dræbe jøder. Jo da, han blev skam anmeldt af Det Jødiske Samfund, men politiet har indtil videre ikke «besluttet» hvordan de skal forholde sig.

Kristeligt Dagblad træffer Abdullah, som har boet i Danmark i 32 år, forrige fredag, den 6. juni i moskeen. Moskeen er fuld af drenge og mænd. Avisens udsendte oplever ikke en stemning som kan tolkes direkte som radikal islam eller terrorsympatier. Men så er det denne eftermiddags imam, Abu Amr, som går på talerstolen. «Man fornemmer at moskeen er aldeles uforsonlig i forhold til demokratiet – og særlig politikerne. Ghettopakken og burkaforbudet er, ifølge ham, et symbol på at den lovgivende magt vil tage identiteten fra muslimer».

Fra moskeens Facebook-væg 7. juni 2018. Næppe tilfældigt at kvinden i billedet bryder det vedtagne lovforbud.

Abdullah mener at (de stakkels) muslimer er under politisk pres ikke bare fra Christiansborg (Folketinget) i Danmark, men i Europa, i USA og også i Mellemøsten.

-Islam er en politisk ideologi

«I Danmark bruger man medier og lovgivning og nogle gange fængslinger for at skræmme muslimerne og forsøge på at tvinge dem til at blive danske», klager Abdullah. Så kommer den første «perle», om man kan sige det sådan:

”Jeg er imod det politiske system. Demokrati kan ikke forenes med islam, som er en politisk ideologi.” 

Ja, sådan taler en tro efterfølger af Muhammeds magtperiode i Medina.

Så til næste «perle», og denne er nok den som stråler stærkest – og som er særdeles truende i sin karakter:

«Det er en historisk kendsgerning, at islam har en bestemt natur. Hvis du presser den (islam), slår den tilbage. Hvis du lader den være, spreder den sig.»

Ja, hvad gør man da som politiker? Optræde som bange kyllinger og lade islam sprede sig, for så gradvist at overtage og ødelægge demokratiet?

Abdullah tilhører den verdensomspændende bevægelse Hizb ut-Tahrir, som i årevis har været i politikernes søgelys. Skal den forbydes? har de snakket om. Indtil videre har Folketinget ikke gjort det. Men måske de skulle gøre som Tyskland, som i Holland, som Egypten, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Pakistan, Bangladesh, Kina og Rusland – med flere lande – og bandlyse denne samfundsundergravende bevægelse?

Abdullah og Hizb ut-Tahir vil altså have et verdensomspændende kalifat. Han forklarer hvorfor, på denne måde:

”Hvis islam alene begrænsede sig til det åndelige og ikke handlede om politik, ville politikerne ikke have noget problem med islam. Men fordi islam er et helt sæt værdier, både åndeligt og politisk, bliver politikerne pressede. I dag, hvor kapitalismen fejler som ideologi, er islam et alternativ. Kapitalismen har ikke kunnet løse problemer med højreorienterede grupper, individualisme, familiers opbrud og sekularisering. Der er islam et alternativ, og det er også derfor, at politikerne mener, at islam udgør en trussel”, siger Monzer Abdullah.

«Besatte af en vild Gud»

Den politiker i dagens Danmark som måske er hårdest i filten i forhold til islam, Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, sagde dette om Nye Borgerliges politik overfor islam da vi for kort tid siden mødte hende i Snekkersten:

«Vi siger, at islam ikke skal godkendes som trossamfund. Der findes mange religioner som ikke er godkendt som trossamfund af den ene eller anden grund. Når man i Danmark er godkendt som trossamfund, så får medlemmerne skattefradrag for deres kontingent, og andre indbetalinger til trossamfundet. Man har ret til at invitere imamer fra udlandet på særlige vilkår, og man har ret til at forrette vielser. Vi siger at islam er i opposition til alt, hvad det danske samfund bygger på. Derfor skal vi naturligvis ikke finansiere eller være med til at støtte islam og udbredelsen af islam økonomisk. Man kan ikke give rettigheder, hvis man nu bare kalder islam en religion og ser bort fra det politiske, man kan ikke give rettigheder til en religion indenfor religionsfriheden, hvis ikke den religion i sig selv anerkender religionsfriheden. En såkaldt religion som siger, at der er dødsstraf for at forlade religionen. En såkaldt religion som siger at alle andre end muslimer skal omvendes, og det med magt, eller med døden for nogles vedkommende. Altså, islam er i opposition til demokratiet og friheden, og de rettigheder grundloven sikrer os.»

Ja, at begynde med at definere moské-islam indenfor shia- og sunni-retningen som politik, og ikke et trossamfund, er en god begyndelse. Men der skal måske mere til på ganske kort sigt, for «de» er faktisk i åndelig og værdimæssig krig mod os. Og enkelte af dem er også villig til at dræbe – dræbe jøder og dem som tegner en Muhammed med bombe i turbanen eller som bruger pennen mod det totalitære mørk. Men måske endnu værre: de bruger vort åbne, frie demokrati og dets institutioner til at kvæle os.

Lad os håbe at vore politikere ikke lader sig skræmme af det voldsaspekt, som «Abullaherne» lægger på bordet: – Hvis du presser islam, slår islam tilbage.

Vermund er ikke skræmt. Hun siger det på denne måde:

«For jeg mener jo at frygten må ligge i – hvis man overhovedet er bange for noget – at tage tyren ved hornene og sige «OK, denne kamp tager vi, og det kommer til at koste, og det bliver en lang og sej kamp, og der bliver ofre undervejs». Hvis man overhovedet skal frygte noget, så er det at lade være med at tage kampen.»

Vi lever, mildt sagt, i en spændende tid ideologisk, og det er vanskelig ikke at få associationer til 30´ernes Tyskland. Eller som Carl Jung (1875 – 1961) sagde det i sin tid om lige præcis 30´erne:

«Vi ved ikke om Hitler kommer til at grundlægge en ny -isme. Han er allerede godt i gang; han er som Muhammed. Stemningen i Tyskland er islamistisk; krigslignende og islamistisk. De er alle besat af en vild gud».

Les det populære intervjuet med Pernille Vermund.

Oprindeligt trykket hos rights.no

Støt os

Køb Hege Storhaugs bog her!