Nyt

Billedet: Migranter i færd med at bringes til Sicilien. Arkivfoto.

– Vi trues ikke fra øst, vi trues fra syd! Italiens indenrigsminister Matteo Salvini bad i går NATO medrene ord om hjælp til at få standset migranttrafikken over Middelhavet, skriver Reuters.

– Jeg støtter NATO, men vi er under angreb. Vi vil bede NATO forsvare os. Vi er bekymret over infiltrering af terrorister, sagde Salvini. Samme dag som 119 nye migranter gik i land i havnebyen Pozzallo, på den sydlige del af Sicilien, benyttede han også chancen til at bede Malta om at oppe sig.

Times of Malta skriver:

“The Good Lord put Malta closer to African shores than Sicily,” said Matteo Salvini. “Malta cannot always say ‘no’ to any request to intervene.”

I tillæg til at bede Malta om at gøre mere, varslede han også nøjere kontrol med aktivistgrupper, som er aktive i at hjælpe migranter i Middelhavet.

Salvini kom med udtalelserne i den norditalienske by Como, hvor han mødte to buschauffører som forklarede, at de var blevet banket af fire asylsøgere efter at have bedt om at se deres billetter.

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg skal efter planen besøge Rom i næste uge, men det er ikke afklaret om Italien da vil rette en formel forespørgsel om hjælp fra NATO.

Mer end 600.000 migranter er kommet over Middelhavet til Italien de sidste fem år. Indtil nu er der i år ankommet 13.706 med båd til Italien, en nedgang på 85 %, takket være flere aftaler med libyske militser og myndigheder. De aftaler er måske ikke så gode alligevel, og det rygtes nu at Salvini ventes at besøge Libyen en af de nærmeste uger.