Den svenske avis Aftonbladet har gennemgået 58 gruppevoldtægter fra de seneste år og fundet at 99 af 112 dømte, eller 88 procent, har udenlandsk baggrund.

Expressen publicerede i marts en tilsvarende kortlægning af dømte for gruppevoldtægt i 2016-17. Så godt som alle, 42 af 43, havde udenlandsk baggrund.

Aftonbladets undersøgelse strækker sig over næsten seks år; 58 domme siden juli 2012.

Af 112 dømte gerningsmænd var 82 født udenfor Europa. 27 af de øvrige var født i Sverige, men kun knapt halvdelen af dem, 13, havde to svenskfødte forældre. Dermed har 99 af 112 udenlandsk baggrund.

Det almindeligste statsborgerskab blandt gerningsmændene var svensk (41), afghansk (25), irakisk (9) og somalisk (7).

Eksperter Aftonbladet har snakket med er ikke overrasket.

– Tærsklen til overgreb kan være lavere for en udenlandsk født, en kvindeforagt man bærer med sig og som understøttes i et miljø, der tolker kvinder som seksuelt tilgængelige når de bevæger sig ude, siger Christian Diesen, professor i strafferet.

– Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved, at der er en tydelig overrepræsentation. At der findes kulturelle forskelle udelukker jeg heller ikke. Men hvor meget spiller det ind? Det er nok meget få kulturer som tillader den type opførsel, siger Henrik Tham, professor emeritus i kriminologi.

«Diskrimineres af retssystemet»

Jerzy Sarnecki, professor i kriminologi, mener derimod at overrepræsentationen ikke har noget med kultur at gøre:

– Der findes en faktisk overrepræsentation af indvandrere i kriminalitetsstatistikkerne og det beror i hovedsagen på de forhold de lever under i Sverige, som f. eks. klasseforskellene. En yderligere faktor som kan forklare en lille del af overrepræsentationen er at de diskrimineres på forskellige måder af retssystemet og man kan ikke udelukke at politiet er mere opsat på at opklare forbrydelsen, når der er indvandrere involveret.

Aftonbladet har fundet at syv ud af ti gerningsmænd var mellem 15 og 20 år.

Undersøgelserne viser også, at antallet af gruppevoldtægtsdomme er mere end fordoblet på fire år, hvilket kan hænge sammen med en lovændring i 2013, da formuleringen «hjælpeløs tilstand» blev erstattet med «særligt udsat situation». Det åbnede op for at flere situationer kunne dømmes som voldtægt.

Køb Hege Storhaugs bog her!