Putin og Assad på Hmeymin-flybasen i Latakia-provinsen i december 2017. Det er ikke tilfældigt, at Putin støtter op bag Assad. Moralsk er der ingen forskel. De har ingen moral.

Poul Høi har et interview med den anerkendte forsker, Mark Galeotti, der har skrevet en bog om Putins gangstervælde: The Vory.

Det billede, Galeotti tegner, er overbevisende og stemmer med de observationer, der er formidlet i pressen over mange år. Jeg husker selv, da den russiske stjerne-oligark Mikhail Khodorkosvkij var på besøg i Oslo i sit privatfly for at købe storvirksomheden Kværner. Han var den største medejer af Ruslands mest værdifulde privatejede selskab, Yukos.

Ikke længe efter blev han arresteret og pryglet som en hund og forvist til en fangelejr ved verdens ende.

The top dog viste sin magt. Fra tid til anden viser Putin, hvem der er top dog. Præcis som mafiaens capo di tutti capi.

Vi har set, hvordan store internationale selskaber som BP er blevet behandlet af russerne. Vi husker Heritage Capital, der blev frastjålet 230 millioner dollar. Sergej Magnitskij, der heltemodigt tog kampen op og forsøgte at finde ud af, hvad der skete, blev slået ihjel i fængslet.

Der går en rød linje fra konfiskeringen af Yukos til Magnitskijs skæbne og giftattentatet på Sergej Skripal i Salisbury.

Mafiaens metoder er gået Putin i blodet. Hvis man krydser den store dons vej, må man dø. Der er efterhånden rigtig mange – også udenfor Rusland – der har måttet bøde med livet.

Galeotti fortæller, at hele Rusland drives som et mafiaforetagende: Putin benytter sig af mafianetværkerne. De får lov til at plyndre russerne og russiske foretagender, mod at de lader en del af omsætningen tilfalde FSB (den føderale sikkerhedstjeneste i Rusland).

Sikkerhedsfolkene omkring Putin med en fortid i KGB kaldes siloviki. Det er sket en fusion mellem sikkerhedsorganerne og mafiaerne.

Putin er selv blevet fanget i dette system. Han er indelåst.

Han benyttede gangsterne til at overtage Krim og Øst-Ukraine:

»Da Putin i 2014 besluttede sig for at erobre Krim fra Ukraine, lød spørgsmålet i Kreml: Hvilke kræfter har vi i området? De to store gangsternetværk på Krim var begge russiske, og de havde en økonomisk interesse i at hjælpe Kreml. Så da de russiske specialenheder i februar 2014 invaderede, fik de hjælp af mænd iklædt dårligt siddende uniformer, røde armbind og splinternye håndvåben.

Det var lokale gangstere, og russerne sagde tak for hjælpen ved at gøre Sergej Aksjonov til Krims premierminister. Aksjonov var en tidligere underboss i den lokale bande Salem, han har stadig nære forbindelser til gangsterne, og der er ingen risiko for, at han vil komme efter dem.

Og ved invasionen i Donbas i april 2014, brugte Putin igen lokale gangstere. Du kan se dem over alt i Donbas. De kører området og med den russiske hær som bagstopper.«

Det er samme outsourcing af opgaver i Syrien gennem Wagner-bataljonen: En russisk oligark skulle have procenter af oliefelterne omkring Deir al-Zor. Derfor angreb de russiske lejesoldater sammen med syriske regeringssoldater amerikanere og kurdere den 7. februar. Det var en farlig og ubesindig handling, der kostede dyrt. Omkring 200 russere blev dræbt eller såret.

Brugen af gangstere har tilført et element af dumdristighed i Putins opførsel. Han tager chancer. Hvis man ser alle likvidationer i udlandet i sammenhæng – alene i Storbritannien er der en stribe – ser man en vilje til at bevæge sig på kanten og udfordre, der burde bekymre vestlige stater.

Putin kan snuble ind i en krig.

Højrefløjen

Det billede, som Galeotti ridser op, stemmer overhovedet ikke med det billede af Rusland, som personer på den danske højrefløj som Marie Krarup, Lars Seier Christensen, kommentatorer som Rune Toftegaard Selsing og mange andre har hævdet, til trods for stadig nye overgreb.

Vi kender fascinationen for putinismen fra højrefløjen i andre vestlige land, som Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig.

Putinismen repræsenterer en stor fare for højrefløjen. Den gør mennesker blind for truslen, både magtpolitisk og sikkerhedspolitisk, men også ideologisk: En tro på, at Putin står for kristendom og traditioner. En tro på, at russerne vil have en stærk mand.

Det næste bliver: Hvorfor ikke i Vesteuropa? Putinismen indebærer en accept af en brutal styreform, en relativisering af magtmisbrug vi ellers kender fra venstrefløjen.

Mange synes at mene, at vi behøver en stærk hånd for at slå islam tilbage. Intet kan være fjernere fra virkeligheden. Det er som at vælge mellem pest og kolera.

Putinismen destabiliserer højrefløjen og skaber en åbning for anti-demokratiske tendenser og radikalisering. Mange mennesker har mistet troen på demokratiske løsninger. Det er farligt.

Centrum-venstre destabiliserer sig selv

Men den samme Poul Høi, der gør et glimrende interview med Galeotti og virker, som om han har gjort sit hjemmearbejde med hensyn til Putin, har skrevet stolper op og stolper ned om Trump, præget af en dumhed, som er på højde med sværmeriet for Putin.

Hvorfor har danske journalister og redaktioner mistet orienteringssansen i forhold til den politiske krig, der foregår hos vores vigtigste allierede, USA?

Redaktionerne har fuldstændig købt de præmisser som Washington Post, CNN og New York Times lægger til grund for forståelsen af Trump. Disse amerikanske medier fører krig. De har ét mål: At ødelægge præsidenten. Til det formål har de givet sig selv alle fuldmagter: De misbruger institutionerne. De har ingen respekt for lov og ret. En rapport, der blev bestilt og betalt for af Clintons og Demokraterne, er blevet brugt som grundlag for at overvåge Trump-medarbejdere. Indholdet, der kom fra russiske kilder, er aldrig blevet verificeret. Selv efter et års granskning.

Derimod har Clintons tjent store penge til sin stiftelse på at sælge 20 procent af USAs uranminer til Rosatom. Det skete på Obamas vagt og Obama har formentlig været klar over og godkendt, at statsapparatet blev brugt til at standse Trump, koste hvad det koste vil.

Alt det her lukker danske medier øjnene for.

Det er i virkeligheden at skyde sig selv i foden.

Demokratiets modstandskraft svækkes. Højrefløjen sværmer for putinismen og centrum og venstrefløjen er gået amok i deres Trump-had.

Det betyder en opløsning indefra af vores politiske system, i en tid hvori vi trænger til al den konstruktive kraft, vi kan mønstre.

Den samme opløsning ser vi i land efter land. De samme kræfter, der vil bekæmpe højrepopulismen, går selv foran i kampen mod USAs præsident.

Det gør befolkningen forvirret, desorienteret og rådvilde.

Vi har brug for at stikke fingeren i jorden og se, hvad der foregår.

Køb Hege Storhaugs bog her!