I løbet af kort tid har Oslo politi oplevet at 150 unge angreb dem på Oslo S, og at en politipatrulje blev jaget af mindst 20 maskerede unge på Vestli, øst i hovedstaden.

Men sådanne tilfælde er ikke noget nyt eller overraskende, for den som har fulgt med udviklingen i andre land med åbne øjne gennem tiden. Selv om problemerne erkendes mere og mere åbent, er det stadig vanskeligt at være åbne om årsagen til at vi har fået et samfund anno 2018, som er dramatisk anderledes end for få årtier siden.

− Sådan noget skete ikke før. Dette er den store vending mod noget helt anderledes alvorligt, siger Aga til Politiforum.

Hun mener det er en sammensat årsag, som ikke bare har med politiet at gøre. Politiet kan ikke løbe fra sit ansvar, men også de, som har ansvar for ungdomsklubber og lokalmiljøer må erkende deres ansvar, mener Aga.

– Hvilket slags samfund har vi fået, når en uskyldig medborger iskoldt bliver henrettet? Tidligere blev politiet ikke angrebet. Nu sker det jævnligt. Det er den store drejning mod noget uhyre alvorligt, siger lederen af Oslo politiforbund, Kristin Aga. Og imens planlægger Oslo Politidistrikt at skære 200 politistillinger.

Ja, hvordan havde verden dog været uden ungdomsklubber! Det er «det nye vi» som må tage ansvar for «det nye de», for «det nye de» formår vist ikke rigtigt at tilpasse sig helt ordinære love og regler uden at have tilbragt store dele af ungdomstiden i en ungdomsklub. Det er helt sikkert godt nok med disse klubber, men kunne man ikke lige så gerne begynde i spejderkorps? Eller spille fodbold? Hvad er der galt med basket? Filateli? Norge har aldrig haft så mange fritidstilbud som nu, for dem som virkelig vil noget andet end at lave lor…. for alle os andre. Fritidsklub-argumentet har for længst afsløret sig selv som dæknavn for en alvorlig kulturkonflikt.

Aga har tidligere advaret mod nedskæringer i det operative politi i hovedstaden.

− Det jeg hører fra mine medlemmer der ude er, at politiet er for lidt til stede før der går noget galt. De unge kender ikke politiet. Før var der nok mandskab og tid til at opsøge ungdomsklubber og de miljøer, hvor de unge opholdt sig, for at opbygge tillid. Nu oplever vi at børn ned til 12-13 år råber ukvemsord efter politipatruljerne, siger Aga.

Dette udsagn rejser en række nye spørgsmål. Skal politiet være til stede før der sker noget galt? Skal man nødvendigvis have hilst på politiet for at kunne vurdere sådan nogenlunde, hvordan man skal opføre sig? Vi snakker trods alt ikke om kendskab til pæne bordmanerer og ordinære høflighedsfraser, men om konsekvenserne af noget som er langt mere graverende: Trusler, vold, hærværk – til og med drab. Det virker fremmed at forestille sig en verden eller et miljø, hvor man ikke har respekt for ordensmagten eller evner at indse at ens handlinger har konsekvenser. Empatien – forsvandt den en eller anden gang i 1980´erne? Og hvorfor?

Aga advarer om at dette ikke går over af sig selv.

− Hvilket slags samfund har vi fået, når en uskyldig medborger iskoldt bliver henrettet, som vi så det i Bjørndal tidligere i vinter. Det er ikke længere sådan, at de kriminelle kun går efter andre kriminelle. Dette sammen med at de nu angriber politiet er en særdeles alvorlig drejning, siger Aga.

− Frygter du svenske tilstande, hvor politiet regelmæssigt bliver angrebet med våben, og med væsentligt højere drabstal?

− Vi er ikke der endnu, og vi har ikke noget ønske om at komme dertil. Men sammen med vores medlemmer er vi bekymret for udviklingen. Nu er vi kommet i en situation, hvor politiet er for lidt til stede. Efter at den såkaldte nærpolitireform er begyndt at virke. Fordi politiet har mindre resurser til synligt politi. Det var næppe det, som var meningen med reformen, siger Aga.

Hun fortæller videre om en arbejdssituation, hvor patruljerne bliver sendt fra opgave til opgave, og hvor det ofte haster fordi noget andet står på vent. Derfor formår politiet ikke at møde unge mennesker før noget er gået galt. «Det bliver et forkert udgangspunkt for et positivt møde med politiet, siger Aga.» Både kvantitet og kvalitet i politiarbejdet er for nedadgående.

Hun mener det er forældrene, der skal tage ansvar og opdrage de unge, ikke politiet (!).

− Men af hensyn til respekten for politiet, og politiets mulighed for at komme i positiv relation til de unge, er det vigtigt at politiet har resurser nok i forhold til at bruge tid til rent forebyggende arbejde, siger Aga.

«Positiv relation». «I forhold til». Disse relativiserende udtryk, som er med til at mørklægge sagens kerne. Alt er åbenbart relativt.

Oslo Politidistrikt planlægger at skære rundt regnet 200 stillinger i indeværende år for at have råd til at betale de regninger som er på vej, ifølge Aga.

Snak lige om at spare sig til fattigdom.