Sveriges demografi gennemgår en historisk ændring: Siden årtusindskiftet er landets indvandrerbefolkning vokset med omkring 1,2 millioner, mens antallet af svenskere er formindsket med ca. 20.000 – eventuelt 130.000 – afhængig af, hvordan man regner.
For nylig har Statistiska Centralbyrån (SCB) publiceret tal fra landets folkeregister om Sveriges befolkningssammensætning i 2017. Udviklingen er dramatisk. Sverige har aldrig før gennemlevet noget i nærheden af, hvad landet nu oplever.
Forfatterne af bogen «Invandring och mörkläggning», Gunnar Sandelin og Karl-Olov Arnstberg, har i samarbejde med Affes Statistikblogg med udgangspunkt i SCBs talmateriale fremstillet udviklingen grafisk for at anskueliggøre befolkningsændringen.
I det første diagram er personer med en udenlandsfødt og en svenskfødt forælder fordelt ligeligt mellem hhv. udenlandsk og svensk baggrund. Resultatet bliver, at Sveriges befolkning er øget med 1.262.841 indvandrere, mens svenskerne er blevet 21.917 færre.
Forskellen fortsætter med at vokse år for år, skriver Gunnar Sandelin:
Som det fremgår af diagrammet nedenunder, som er mere udspecificeret, har i samme tidsperiode udenlandsfødte øget med 867 287 personer og svenskfødte med to udenlandsfødte forældre med 276 138 personer. Svenskfødte med en udenrigsfødt og en svenskfødt forælder har øget med 220 832 personer. Antallet af svenskfødte, hvor begge forældre er født i Sverige, har mindsket med 132 333 personer.
Det er en myte, at Sverige fører en «stram asylpolitik» og at landet ligger på «EUs minimumsniveau», påpeger Sandelin og Arnstberg:
At Sverige nu skulle føre en strammere asylpolitik og at vi ligger på EUs minimumsniveau er en skrøne. Det drejer sig blot om en åndepause. Sammenligner vi volumenen med vore nabolande, taler fakta et helt andet sprog. I 2017 bevilgede Sverige omkring 36 000 opholdstilladelser til asylsøgende, hvilket er tre gange så mange tilladelser, som de øvrige nordiske lande bevilgede tilsammen. Groft regnet bevilger, per nation, vore nordiske nabolande blot omkring en tiendedel så mange asylansøgninger, som Sverige gør. Hvad gælder nye asylansøgninger sidste år havde vi dobbelt så mange som øvrige Norden tilsammen.
I 2017 bevilgede Sverige totalt 135.459 opholdstilladelser. I tillæg til asylansøgere med bevilget ophold inkluderer dette familiemedlemmer af alle kategorier, arbejdsindvandrere fra udenfor EØS-området, og gæstestudenter. Volumen har kun én gang før i historien været højere; i 2016, efter den store invasion efteråret/vinteren 2015. Da fik over 150.000 bevilget ophold. Af disse var over 71.000 asylindvandrere, for det meste unge mænd.
Sandelin:
Antallet af asylansøgninger forventes ifølge Migrationsverket at vokse igen, da den midlertidige lov udløber i midten af 2019. For hver asylsøgende, som bevilges ophold, kommer der mindst en tilknyttet person, selv om Migrationsverket ikke åbent fremviser hele billedet i sin statistik. Den politiske vilje til en grundlægende kursændring findes kun i retorikken.
Det blev jeg klar over, da jeg flere gange besøgte de ”ensomkommendes” lange demonstration på Medborgarplatsen i Stockholm i august. Det var så tydeligt, at politiet ikke havde til hensigt at bortjage de ældre afghanske unge, som opholdt sig der illegalt. ”Vi har blevet enige med arrangørerne om, at de er børn”, blev svaret, når jeg spurgte dem, hvorfor de ikke greb ind.
Seneste eksempel på den vej var regeringens forslag til et gymnasiespor for 9 000 af disse ”ensomkommende” afghanere uden asyl- eller beskyttelsesgrund. Når fakta omkring asylbedragerier ikke kommer ud i det offentlige rum, bliver konsekvensen, at det svenske folk ikke kender omfanget af den igangværende befolkningsforandring. Ej heller har de fået mulighed for på demokratisk vis at udtrykke, hvad de mener om, at deres land i bund og grund forandres så dramatiskt.
Grafikken ovenover viser Migrationsverkets nyeste prognose fra februar. Det drejer sig fortsat om ikke-europæisk masseindvandring. Mellem 2018 og 2021 er etatens egen prognose, at den skal behandle 440.000 nye ansøgninger om opholdstilladelse!
Det handlar om 122.000 asylsøgende, 167.000 nærstående och 151.000 udenfor EU/EES, som ansøger om arbejdstilladelse. Indregner vi også opholdstilladelser, som skal forlænges, så drejer det sig om sammenlagt 635 000 personer. Dertil kommer alle sager, som skal ankes.
Den store befolkningsforøgelse i Sverige består for en stor del af mennesker uden uddannelse fra den tredje verdens mest voldelige og dysfunktionelle lande – shitholes, som Trump ville kalde dem – hvor islam dominerer.
De sidste fire år var i gennemsnit to tredjedele af alle asylansøgere mænd – de fleste med mildest talt mangelfuld skolegang:
Landene i toppen i de seneste år er: Syrien, Afghanistan, Irak, statsløs (Syrien/Palæstina), Eritrea, Somalien og Iran. Arbejdsformidlingen har også rapporteret, at mindst halvdelen af de arbejdssøgende, som har fået tilladelse til at blive, har miserabel skolegang, mange gange slet ingen. Anslået har kun omkring ti procent af de nyankomne mindst tre års eftergymnasial uddannelse. EU-kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, konstaterede i forbindelse med invasionen i 2015, at en majoritet af de ikke-europæiske asylansøgere, som kommer til Europa, ikke er flygtninge, men velfærdsmigranter.
Skæbnespørgsmålet om Sveriges demografiske fremtid kræver åbenhed om alle relevante fakta, skriver Gunnar Sandelin, men dette mangler, såvel i den politiske diskussion som i de etablerede mediers rapportering.
Konsekvensen af denne mørklægning, gør spørgsmålet endnu mere brændende, ifølge Sandelin, som spørger: Har vi ret til fundamentalt at forandre et land og hele dets arv fra tidligere generationer i løbet af nogle få tiår?