Den franske politimand Arnaud Beltrame (44), som tog et kvindeligt gidsels plads i et supermarked i byen Trebes, fik halsen skåret over af jihadisten Redouane Lakdim, skriver Bild:
Både avisen ”Le Parisien” og radiostationen BFMTV bereter om ”dødbringende sår” på halsen; Terroristen skar halsen over på Beltrame med en kniv.
Derefter skød Lakdim ham flere gange. Det var disse skud som alarmerede politikollegerne udenfor. Beltrame havde sneget sig til at slå telefonen til og lægge den sådan at politiet hørte, hvad der foregik.
De styrtede ind og skød Lakdim. En ambulancehelikopter blev rekvireret, men der var intet lægerne kunne gøre for Beltrame. En præst kom alligevel til sygehuset og velsignede ægtepagten mellem Beltrame og hans veninde Marielle Vandenbunder (39).
Dramaet begyndte i Carcassonne sidste torsdag med at Lakdim kaprede en bil. Han dræbte passageren og sårede chaufføren. Sårede derefter nogle joggende politifolk, før han fortsatte til Trebes hvor han stormede ind i et supermarked og dræbte en ansat og en kunde. Derefter tog han et gidsel.
Pave Frans sendte mandag en hilsen til biskoppen af Carcassonne, hvor han hyldede Beltrames heltemod.
Beltrame omvendte sig til katolicismen for ti år siden.
Moderen Nicolle siger i et interview at hun vil «være her» for at sønnens handling, det at han ofret sig for en anden, og hans efterfølgende død, skal have en mening.
Franske katolikker kan ikke undgå at mindes pater Jacques Hamel, som fik halsen skåret over foran alteret i en kirke ikke langt fra Rouen i slutningen af juli 2016.
Én ting er vanhelligelsen af en kirke og drabet på en guds tjener, noget andet som kom frem var myndighedernes slaphed: en af jihadisterne gik med fodlænke, men fik lov til at tage den af nogle timer hver dag.
Jihadisten i Trèbes, Radouane Lakdim havde stået på den såkaldte S-liste, men var taget af igen. Han kom imidlertid sammen med en 18 år gammel pige og hun stod på S-listen. En tidligere og en aktiv radikaliseret, burde ikke det have fået nogen klokker til at ringe?
Pigen er anholdt og sidder i varetægt. Det samme er en ven af Lakdim på 17 år. Tre personer er en gruppe.