Stillbillede: Die Welt
En 24 år gammel tysk kvinde svæver mellem liv og død i kunstig koma på intensivafdelingen, efter at hun søndag blev stukket ned af en 17-årig syrisk asylsøger i Burgwedel, Niedersachsen – et lille lokalsamfund med 20.000 indbyggere ikke langt fra Hannover.
Die Welt skriver, at anledningen til knivstikkene var et skænderi, som den 24-årige havde haft med to andre syriske asylsøgere på 13 og 14 år i et supermarked.
På hjemvejen traf hun de to igen, og denne gang havde den 17-årige sluttet sig til dem. Knivstikkeriet skete efter at en ny diskussion opstod. De tre stak derefter af, men blev alle pågrebet kort tid efter.
Voldsepisoden har resulteret i en politisk reaktion, som man vanskelig kunne have gættet på forhånd.
Foto: Axel Hindemith / Creative Commons CC-by-sa-3.0 de / Wikimedia Commons.
Knivstikkeriet har nemlig ansporet delstatens integrationsdirektør, SPD-politiker Doris Schröder-Köpf, til at argumentere for hurtigere familiesammenføring for flygtninge: Tilstedeværelsen af kvindelige familiemedlemmer, som mødre og søstre, har efter hendes opfattelse en modererende virkning på aggressive unge mænd, som føler sig forladt og uden mening med tilværelsen.
Mænd mellem 13 og 35 år har voldspotentiale i alle kulturer, mener Schröder-Köpf, som tilføjer, at indvandrere statistisk set ikke er mere aggressive end indfødte tyskere. Det er muligvis sandt, når alle grupper slås sammen, men det er utvivlsomt ikke sandt, når det gælder personer fra Mellemøsten.