Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, mener ikke at der stilles høje nok krav til indvandrerne. Det er dovenskab ikke at have lært at tale dansk efter 19 år i landet, siger hun, og nu vil regeringen ændre på de regler, som giver adgang til gratis tolk. Tre år i landet må være nok. Det offentlige kan ikke fortsætte med at betale. når folk ikke gider lære sproget i det land, de har bosat sig i. Det skaber parallelsamfund. Ansvaret må tilbage til indvandrerne selv, siger Støjberg.

I en Facebook-melding skriver Inger Støjberg:

Lær sproget eller betal selv din tolk!

En kombination af dovenskab, direkte uvilje overfor det danske samfund og vores egen manglende evne og vilje til at stille krav har skabt de parallelsamfund, der martrer Danmark i dag. Et af de områder, hvor vi ser konsekvenserne af årtiers fejslagen integrationspolitik, er på den måde, vi tilbyder tolkebistand til udlændinge, der har været i Danmark i årevis.

Har man ikke gidet lære sproget, selv om man har været i årevis i Danmark, så er der ingen kvaler – det offentlige betaler. Det offentlige stiller nemlig bare en tolk til rådighed.

Jeg stiller ofte mig selv spørgsmålet, om jeg mon ville få en dansk tolk stillet til rådighed, hvis jeg havde boet tre år i udlandet og skulle til skole/hjem-samtale, på kommunekontoret eller en tur til lægen? Næppe!

Jeg formoder ærligt talt, at man ude i verden forventer, at jeg i løbet af tre år har lært sproget i det land, jeg er flyttet til, så jeg kan begå mig. Er det ikke tilfældet, så må jeg selv medbringe en tolk, når jeg skal bruge det offentlige, hvilket jo egentligt også er helt rimeligt.

I Danmark har det indtil nu været helt modsat. Vi har i vores naivitet beredvilligt stillet livslang offentligt betalt tolk til rådighed. Men når vi gør det, så tror da pokker, at folk ikke lærer sproget.
Tag f.eks. damen fra Vollsmose, der i TV2 Nyhederne mildt sagt gjorde sig uheldigt bemærket ved ikke at kunne gennemføre et interview på et forståeligt dansk efter 19 år her i landet. Hun har haft alle muligheder for at lære dansk – endda (med stor sandsynlighed) helt gratis, men hun har ikke gjort det. Hvorfor ikke? Formodentlig fordi vi ikke reelt har stillet krav om, at hun skulle, men i stedet har sendt en offentligt betalt tolk, når det gik op for os, at hun ikke mestrede sproget tilstrækkeligt.

I mit hoved er det relativt logisk, at når vi nærmest belønner dovenskab med gratis tolkning til tusindvis af kroner, så snart en udlænding ikke magter at gennemføre en kontakt til det offentlige, ja så skal det gå galt. Derfor ændrer regeringen nu reglerne, så man efter tre år i Danmark selv skal betale for tolkning, hvis man ikke mestrer sproget og skal til læge. Jeg ønsker, at vi skal indføre samme princip alle de steder, hvor det er relevant.

Men knap er tanken om at stramme op tænkt, før hylekoret høres: Nu bliver udlændinge fejlbehandlet, nu bliver det den ti-årige dreng, der skal agere tolk for sin mor, når hun skal have sin kræftdiagnose, og nu undlader udlændinge at søge læge med de konsekvenser, det kan få. Debatten er velkendt, men ærligt talt: Hvis vi endnu engang bliver blødsødne, ikke tør at stille krav og får ondt af udlændinge i Danmark, så får vi ikke rettet op på det alvorlige problem, at der er parallelsamfund i Danmark, hvor man hverken arbejder, taler sproget eller deler de danske værdier. Et godt sted at starte er at give ansvaret tilbage til de udlændinge, der er kommet hertil: Lær sproget eller betal selv din tolk.

Læserne af Berlingske Tidende er enig med Støjberg.

Køb Hege Storhaugs bog her!