Ifølge den britiske avis Guardian, og baseret på de lækkede data, brugte Aserbajdsjans ledelse banken til at finansiere en hemmelig korruptionsplan på 18 mia. kr. til at betale fremtrædende europæere via et netværk af britiske selskaber.
Guardian hævder, at der mellem 2012 og 2014 blev foretaget mere end 16.000 skjulte transaktioner gennem Danske Banks filial i Estland. En del af pengene synes at være strømmet videre til politikere og journalister inden for forskellige lobbyforetagender. På det pågældende tidspunkt var Aserbajdsjan under angreb for arrestation af menneskerettighedsaktivister og journalister og for at have udført valgsvindel. Lederne i det olierige land ønskede at fremhjælpe et positivt image.
Korruptionsplanen bliver kaldt for ‘den aserbajdsjanske hvidvask.’ Blandt dem, der modtog penge, var tidligere medlemmer af menneskerettighedsorganisationer, Europarådet, samt et bestyrelsesmedlem i Den Europæiske Udviklingsbank (EBRD). Det er endnu ikke blevet bevist, at alle modtagere havde kendskab til kilden til pengene, da denne blev skjult ved brug af mellemled.
Danske Bank indrømmer, at der via dens estiske filial “har fundet pengehvidvask og andre ulovlige handlinger sted.” Banken hævder, at man første gang bemærkede de ureglementerede transaktioner i 2014. Den estiske finanskontrol blev citeret for at sige, at “de systemer, som skulle forhindre pengehvidvask i Danske Bank-filialen, havde svigtet.”
Samtidig med at Danske Bank gennem flere år havde været indblandet i disse stærkt uetiske aktiviteter, besluttede banken i 2014 at føje den israelske Bank Hapoalim til sin liste over firmaer, som man ikke kunne investere i på grund af bankvirksomhedens ansvarlighedsregler.
Banken meldte offentligt ud, at udelukkelsen var baseret på “lovmæssige og etiske grunde.” Danske Bank udtrykte også, at Bank Hapoalim finansierede bosættelsesaktiviteter og “handlede imod reglerne i international, humanitær lov.” Tidligere havde Danske Bank trukket sine investeringer i Africa Israel Investments Ltd og to andre israelske firmaer, Elbit Systems og Danya Cebus, tilbage.
I 2016 ophævede Danske Bank sin boykot af Bank Hapoalim. Der blev ikke angivet nogen klar grund. I dag kunne man forestille sig, at eftersom Danske Bank selv var så uetisk og havde overtrådt loven på så omfattende vis, kunne dette at beskylde andre for noget, der til sammenligning var så uendelig meget mindre, gøre banken yderligere sårbar. Ophævelsen af boykotten forløb stort set ubemærket. Skaden var dog allerede sket. Boykotbevægelsen BDS ved godt, at dens aktiviteter er næsten uden relevans for Israels økonomi. Dens hovedsigte er at tilsværte Israels image.
Allerede tidligere i 2017 kom det frem, at Danske Bank havde været involveret i andre store korruptionsskandaler. Dengang fortalte Berlingske Tidende, at undersøgelser foretaget af myndighederne i Letland og Moldova havde vist, at der i årene mellem 2011 og 2014 var passeret store pengebeløb gennem Danske Banks filial i Estland til skattely i Seychellerne og Panama. Det blev hævdet, at disse penge oprindelig stammede fra russisk, organiseret kriminalitet. Det samlede, hvidvaskede beløb skønnedes at være på over 6 mia. kr.. Danske Banks ledelse indrømmede utilstrækkelig kontrol med forholdene.
Lars Krull fra Aalborg Universitet blev citeret for at sige: “Der er tale om transaktioner af en så mistænkelig karakter, at alle alarmklokker bør ringe i bankerne.” Kort forinden var det blevet oplyst, at den overordnede danske finansielle myndighed, Finanstilsynet, havde kritiseret de danske bankers utilstrækkelige indsats for at modvirke pengehvidvask.
Danske Bank var ikke det eneste danske foretagende, som boykottede Israel. Allerede i 2002 var Arbejdernes Landsorganisation (LO) i Danmark blandt de første europæiske foretagender, der opfordrede til boykot af israelske varer. Forbundet annullerede selv en tidligere ordre på produkter fra det israelske firma Radix.
Danmark har selv oplevet boykot. Efter de dødbringende optøjer i mange muslimske lande i 2006, i kølvandet på Muhammed-tegningerne, påbegyndtes en større anti-dansk økonomisk boykot i flere, hovedsagelig arabiske lande. Et af de firmaer, som blev boykottet, var Arla Foods, en svensk-dansk mejerikoncern, som gennem nogen tid kunne fortælle om et omsætningstab på godt 9 mill. om dagen i den arabiske verden.
Der er i de senere år blevet afsløret et ekstremt og udbredt skandinavisk hykleri over for Israel. Det har hovedsagelig været koncentreret om Norge og Sverige og især i de perioder, hvor de socialdemokratiske partier og deres allierede har siddet med regeringsmagten. Men den store korruptionsskandale i Danske Bank viser endnu engang, at når det gælder afsløring af ekstremt anti-Israel hykleri, bør Danmark ikke glemmes.
