Foto: spreewald-grundschule.de
Etter mere end 30 voldsepisoder ved Spreewald-grundskolen i Berlin-bydelen Schöneberg i løbet af 2017, har skolen kapituleret overfor volden og engageret en privat sikkerhedstjeneste for at håndtere situationen.
To vagter patruljerer nu indgangen, trapperne, korridorerne og skolegården. Den ene af dem siger til Berliner Kurier at han med sin blotte tilstedeværelse forhindrer voldelige sammenstød.
Når rektor Doris Unzeitig snakker om sin skole, nævner hun overdreven vold, aggressive forældre og overgreb mod lærere.
I Berlin var sikkerhedstjeneste ved grundskoler et fænomen som hidtil kun havde forekommet i bydelen Neukölln, men nu griber det altså om sig. Adgangskontrol er noget man også kender til ved Bjørnholt videregående skole i Oslo-bydelen Søndre Nordstrand.
Berlin-avisen forklarer noget af baggrunden for et sådant tiltag:
På den måde kan f.eks. ingen skoleelev tilkalde forstærkninger fra sine storebrødre.
Hvad slags forældre er det som optræder aggressivt overfor skolen? Og hvilken slags børn, seks- til tolvårige, er det som finder det naturligt at tilkalde familien som forstærkning i skolegården?
Andelen af elever med en anden etnisk baggrund end tysk ligger på 90 procent.
Mange elever er tyrkiske, kurdiske eller arabiske, oplyser Der Spiegel. I Berlin gør kriminelle arabiske klaner akkurat som de vil, skriver chefredaktør Peter Huth i Welt am Sonntag.
På mindre end en generation, er det lykkedes europæiske politikere at ændre storbyer til jungler. Godt klaret, folkens, tak skal I have.