Billede: Kontraster på Karl Johan i Oslo. Foto: Bente Haarstad

Ved årsskiftet var der 916.625 personer med indvandrerbaggrund i Norge. Dette er 17,3 procent af befolkningen og en stigning på godt og vel 32.000 siden i fjor.

Det svarer næsten til hele befolkningstilvæksten i fjor, som var 37.300. Folketallet i Norge 1. januar var 5.295.619.

Indvandrere udgør nu 14,1 procent af befolkningen, og deres børn, norskfødte med indvandrerforældre, udgør 3,2 procent, melder Statistisk sentralbyrå mandag.

Stigningen i antallet af indvandrere var på 21.700, som svarer til 3 procent og det er den svageste procentvise tilvækst i 20 år.

Syrien
Blandt de cirka 916.000 personer i Norge med indvandrerbaggrund har 47 procent (431.200) baggrund fra lande i Asien og Afrika. Denne gruppe udgjorde 407.500 personer på samme tid i fjor. 48,6 procent kommer fra europæiske lande.

Syrere er nu den femte største indvandrergruppe i Norge. Til sammen er der registreret 27.400 indvandrere fra Syrien, en stigning på rundt regnet 7.000 personer siden i fjor.

Flest fra Polen
Polakker udgør fremdeles den største gruppe indvandrere i Norge med 98.200 personer, som er 1.000 flere end i fjor. Den næst største gruppe er indvandrere fra Litauen, med 38.400. Derefter kommer svenskerne som ved indgangen til 2018 talte 35.800 personer. Den fjerde største gruppe består af somaliere, og tæller 28.800 personer. Børn af disse forskellige nationaliteter kommer oveni.

Oslo havde 168.700 indvandrere og 54.100 norskfødte med indvandrerforældre ved indgangen til 2018. Til sammen udgør disse 33,1 procent af hovedstadens folketal. I Drammen udgør indvandrere og deres børn 28 procent af befolkningen. (NTB)