De senere måneder har politiet modtaget seks anmeldelser om overfald ved Holbæk Station, alle begået af unge med indvandrerbaggrund. I lørdags blev en 47-årig mand slået og sparket, og politiet formoder at det er gået ud over endnu flere. Gruppen holder stadigvæk til ved stationen, og således kan det offentlige rum langsomt degenerere, alt imens politiets bureaukrater eufemiserer i medierne til gunst for politikere, der så kan holde skåltaler om faldende kriminalitet.
Historien kan læses på Sjællandske Nyheder – Indvandrerdrenge hærger togstation.
“Ved nogle af overfaldene har gerningsmændene slået og sparket samt forsøgt at røve ofrene, og i to tilfælde har ofrene fået overfladiske snitsår, fordi gerningsmændene brugte kniv. Men indtil nu er ingen kommet alvorligt til skade.
– Det er en gruppe på fem-seks-syv ikke etniske danskere, der laver uro på stationen, og de er under 18 år. …, siger efterforskningsleder Richard Olsen fra lokalpolitiet i Holbæk.
Ved nogle af overfaldene har der været to gerningsmænd, mens der ved andre af overfaldene har været flere gerningsmænd, og politiet prøver i øjeblikket at finde ud af, hvem fra gruppen der har været med til de forskellige overfald.”
Det er vel en uløselig opgave for det lokale politi, at få disse bøller
bag tremmer?, Mon ikke Holbæk politi tager fat om problemet ligeså snart
hastighedskontrol måltallene, nummerpladefastgørelsestjek, anholdes af
snekastere og sådanne vigtige politiopgaver er klaret.