Morten Uhrskov Jensen undres om der bor to personligheder i Lars Løkke Rasmussen. De taler forbi hinanden. Prøv bare at forlige:

”For det første skal vi ikke længere lappe på årtiers fejlslagen politik. Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af [hold op for en ringe beherskelse af det danske sprog at sige ”klar styring af”], hvem der flytter ind. Vi skal lukke hullerne i Danmarkskortet og genskabe de blandede kvarterer, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs.”

For det andet:

”Inspirationen går også den anden vej. Vi har også noget at lære. Den nation, hvor der bor flest muslimer, er Indonesien. Jeg besøgte landet i november. Og deltog i et dialogmøde i en moské, og vi besøgte herefter en katedral på den anden side af gaden. Den muslimske stor-imam side om side med den katolske biskop. I gensidig respekt.

Vi ser det over hele Vest-Europa: Politikere der forsøger at opdatere deres retorik og komme ajour. Med hvad?

Antallet af mennesker i Danmark med rødder i den tredje verden har – når 3. generation og de illegale tælles med – passeret 500.000. Allerede i 2001, da DF, V og K vandt stort ved folketingsvalget, var problemerne uløselige. Dengang var der i omegnen af 250.000, og enhver med fornuft i hovedet kunne erfare, at det var mindst 200.000 for mange.

Den samme Lars Løkke sa 12. august 2016 om udsigterne til at Danmark kan komme til at mælde sig ud af konventionerne:

”Det kommer ikke til at ske. Det kommer ikke til at ske.”

Morten Uhrskov Jensen:Store ord, falbelader og en udsøgt uforskammethed