“For præcis otte år siden var der en debattør, der forsøgte at gøre opmærksom på de samme forfærdende forhold. Han udtalte, at ”kvinder i islam er ikke noget værd. De kan bruges til seksuelle formål men de har ingen værdi”. Samtidigt understregede han, at ”det er islam som ideologi, der var problemet”, ikke muslimer som sådan og at ”det særegne ved islam som ideologi er, at islam har et fjendtligt kvindesyn og et nedværdigende syn på kvinder og piger.” Derfor foregår der, hævdede han, alle mulige former for misbrug af kvinder, ligesom der er piger i ”muslimske familier, der bliver voldtaget af deres fædre, onkler og fætre”.

Præcis den kvalmende onkel-voldtægt som ”Dødevaskeren” skildrer.”

Katrine Winkel Holm konstaterer, at der åbenbart er forskel på folk – selvom de siger det samme. I hvert fald bliver Sara Omar – fuldt fortjent – hyldet for sin beskrivelse af den umenneskelige behandling kvinder udsættes for i islams navn, mens Lars Hedegaard, der for otte år siden sagde præcis det samme, blive udskammet, defameret og trukket igennem en endeløse retssager.

Der er ingen forskel på, hvad der blev sagt af Lars Hedegaard dengang og hvad Sara Omar siger i dag: begge er fortalere for kvinders rettigheder og begge påpeger – med otte års mellemrum – den kvindefornedrelse islam repræsenterer. Men der er stor forskel på, hvordan budbringeren opfattes. Læs Katrine Winkel Holms indlæg her

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/katrineholm/ECE10159814/kaere-ole-birk-olesen-er-indholdet-af-sara-omars-bog-horribelt-gak/