Hussein Khavari – den afghanske statsborger, der fik asyl som “uledsaget flygtningebarn” i Tyskland efter at være kommet dertil uden papirer i exodus-efteråret 2015, og som voldtog og dræbte den 19-årige medicinstuderende, Maria Ladenburger, i Freiburg den 16. oktober 2016 for derefter at kaste henne i floden Dreisam – ser ud til at have vært 32 og ikke 17 år på tidspunktet for ugerningen, melder flere tyske medier.
Det kan få store konsekvenser for strafudmålingen i den pågående sagen mod Khavari, som officielt er blevet behandlet som mindreårig, til trods for, at der er rejst alvorlig tvivl om hans reelle alder. Udsigterne til en maksimumstraf på ti år for mindreårige kan dermed blive omgjort til livsvarigt fængsel.
Kilden til opplysningen er ikke hvem som helst: Khavaris egen far, som retten har fået i tale ved hjælp af en tolk via den mobiltelefon, som blev beslaglagt fra drabsmanden. Det internationale tyske medie Deutsche Welle skriver:
Hussein K. has said that his father had been killed in Afghanistan while fighting the Taliban — a claim now belied by the fact that German authorities managed to contact the latter in Iran using a telephone number stored in the confiscated cellphone belonging to the accused.
The court said that an official document read to judges over the telephone by the father gave Hussein K.’s date of birth as January 29, 1984, meaning that he would have been 32 years old at the time of the crime, and not 17 as he stated when arrested.
Alderen ser altså ikke ud til at have været den eneste løgn, som morderen har fortalt, der ifølge Der Spiegel blev anbragt i en tysk plejefamilie – altså som granvoksen (noget man selv kan se i Bild): Han har også løjet om, at Taliban har dræbt faren.
Hvor mange gange har man ikke hørt den historie og andre spektakulært hjerteskærende beretninger før fra afghanske asylsøgere? Hvor mange fiktive Taliban-mord har de dumme, godtroende europæerne egentlig taget for gode varer fra verdens mest korrupte land, for derefter at garantere de fiktive faderløse en tryg fremtid på de inffødtes bekostning?
Historien om Hussein Khavari illustrerer meget af vanviddet ved europæisk udlændingepolitik. Før han kom til Tyskland, hadde han fået amnesti fra en fængselsdom på ti år for røveri og livsfarlig vold, som han havde afsonet halvandet år af i et græsk fængsel. Den oplysning fandt aldrig vej til Tyskland.
Det hører med til historien, at Maria havde arbejdet som frivillig i et modtagelsescenter. Utak er verdens løn, men sjældent bliver det illustreret så brutalt som her.
Og væmligboerne trækker blot på skulderen.