Er Jerusalem den jødiske stat Israels hovedstad? Ja, naturligvis. Og det har Jerusalem været i mange år. Udenlandske diplomater bruger oceaner af tid og penge på at køre til Jerusalem fra Tel Aviv og tilbage igen, fordi den israelske regering og dens forskellige ministerier naturligvis holder til i Israels hovedstad, Jerusalem. Men da ”det internationale samfund” ikke vil anerkende denne kendsgerning, må de spilde deres tid og penge på denne nyttesløse trafik.
At anerkende Jerusalem som Israels hovedstad svarer til at anerkende, at Jorden er rund. Når det forvolder opstandelse, skyldes det kun, at FN og flertallet af dets medlemsstater insisterer på, at Jorden er flad.
Jødernes tilknytning til Jerusalem går 3.000 år tilbage i historien. Dér byggede kong Salomon det første jødiske tempel, som babylonerne ødelagde i 586 f. Kr. I Jerusalem byggede jøderne også deres andet tempel, som romerne ødelagde i år 71.
Muslimernes tilknytning til byen er langt kortere og tyndere. Deres hellige by, Mekka, ligger i Saudi-Arabien. Jerusalem, der er omtalt i Det Gamle Testamente talrige gange, er overhovedet ikke nævnt i Koranen. Når muslimer beder på Tempelbjerget i Jerusalem, vender de ansigtet mod Mekka og derfor bogstavelig talt bagdelen mod den såkaldte Klippemoské på Tempelbjerget, en bygning, som i sin tid blev bygget som en kristen helligdom.
Da FN i november 1947 delte det britiske Palæstina-mandat i en arabisk og en jødisk stat, skulle Jerusalem have været internationaliseret. Det blev den ikke på grund af muslimernes modstand. I stedet overfaldt de arabiske stater Israel i 1948. Da de efter en blodig krig blev nødt til at indgå en våbenhvile med den jødiske stat, blev det historiske Jerusalem sammen med det, der i dag kaldes Vestbredden, besat og annekteret af kongeriget Jordan. Alle jøder uden undtagelse blev fordrevet, de jødiske helligdomme og begravelsespladser vanhelliget, og jøder fik ikke lov til at bede ved Grædemuren – den sidste rest af det ødelagte tempel.
Det generede dog ikke ”verdenssamfundet”, og staten Jordan blev da heller ikke fordømt for denne grove, diskriminerende politik, der stod på i næsten 20 år. Araberne på Vestbredden havde ingen rettigheder under jordansk besættelse, og ingen talte om en palæstinensisk stat eller en ”tostatsløsning”.
Da Israel kom i besiddelse af hele Jerusalem i 1967 – efter et nyt angreb fra de arabiske staters side – blev alle byens helligdomme gjort tilgængelige for alle trosretninger, og sådan har det været lige siden. Ikke desto mindre påstår mange muslimer, især palæstinenserne, at Jerusalem er en muslimsk by. Og FN vedtager den ene resolution efter den anden om, at Jøder ikke har nogen historisk eller anden tilknytning til Jerusalem. Altså igen påstande om, at Jorden er flad. FN er i dag en farce.
USA´s anerkendelse af det faktum, at Jerusalem er Israels hovedstad, er en anerkendelse af, at Jorden er rund. Det er derfor en politisk rigtig beslutning, uanset hvad Anders Samuelsen og hans embedsmænd siger – men naturligvis et prestigetab for muslimer og deres støtter, som hævder, at Jorden er flad. Som præsident Trump sagde det: I dag anerkender vi det åbenbare: Jerusalem er Israels hovedstad. Så enkelt kan det siges, fordi Trump ikke er fedtet ind i vor tids hykleriske og verdensfjerne diplomati.
EU med geniet Federica Mogherini i spidsen (det er hende, der med så stor succes har ansvaret for EU´s sikkerhed), og alle andre vanetænkere er naturligvis bestyrtet. Det vil forstyrre fredsprocessen, siger de. Hvilken fredsproces? Hvad har de opnået de sidste 60 år ved indrømmelser til muslimerne og seen igennem fingre med deres løgne om Jerusalem og deres krav om den jødiske stats udslettelse?
Intet som helst.
Bent Jensen er professor i historie, tidligere leder af Center for Koldkrigsforskning og forfatter til en række bøger – herunder koldkrigsværket Ulve, får og Vogtere
Tak til Bent Jensen. Nu er det historiske perspektiv sat på plads.