“De næste fem grupper er alle flygtningegrupper, nemlig srilankanere, iranere, vietnamesere, libanesere og irakere. I bunder finder vi marokkanere, som er indvandrere. Igen er der ingen sammenhæng mellem at være efterkommer af flygtninge eller af indvandrere. Især ikke, når vi tager højde for, at man i aldersgruppen 20 til 40 år langt oftere end senere hen vil være ved at uddanne sig.
Jeg har nu særdeles effektivt fået aflivet myten om, at der for efterkommere af flygtninge skulle være særlige vanskeligheder som følge af forældrenes flygtningebaggrund. Konklusionen er, at der ingen sammenhæng er overhovedet.”
Gudskelov for Morten Uhrskov, Mikael Jalving, Kasper Støvring og enkelte andre, der læsere og udlægger de skræmmende tal, som Danmarks Statistik troligt og nøgternt leverer om indvandringens pris år for år. Det er ufatteligt, skræmmende og helt utroligt, at disse tal og virkeligheden bag dem ikke skaber store overskrifter. Det burde de, for de fortæller om et Danmark, der bliver stadigt mere polariseret, fattigt og kulturelt undergravet år for år – fordi politikerne og en relativt stor del af befolkningen finder det enten uinteressant eller negligerer udviklingen.
I sit seneste indlæg viser Uhrskov på baggrund af de tørre tal, at der overhovedet ikke er hold i myten om, at flygtninge klarer sig dårligere end indvandrere – fordi de bærer rundt på store traumer. Den myte er der absolut ingen bund i, dokumenterer Danmarks Statistik: Begge grupper klarer sig lige elendigt. Læs Uhrskovs indlæg her
https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE10079454/myten-om-flygtninge-contra-indvandrere/