Gæsteskribent

Sargon of Akkad (nederst i posten) har en glimrende gennemgang af den moralpanik, der har spredt sig i det engelske politiske parnas og de engelske medier, da Trump tweetede 3 videoer af muslimsk vold. Mays regering der mener at ‘hvide’ der er engagerede i velgørenhedsorganisationer ikke er inkluderende nok, underholder allerede ideen om at straffe mennesker med op til 15 års fængsel for at se “ekstremistisk materiale på nettet“. Jo, de aner nok at de sidder på en krudttønde og så nytter det jo ikke at Trump videretweeter den banale sandhed, at med islam følger volden.

Trump modtog bl.a kritik for sin sløsede facon, der gør ham egnet til at være en almindelige journalist, ved at en af videoerne alligevel ikke viste muslimsk vold, men en ægte hollænder, der sparkede en krøbling ned, mens hans ven grinende filmede det. Den anden video viste en fyr der blev smidt ned fra et hustag i Ægypten og derpå pryglet ihjel af den vrede muslimske pøbel. Den tredie af Islamisk Stats egen Sheikh Omar Raghba, der i Yakubiya for et par år tilbage, smadrer en Jomfru Maria statue, som et symbol på det kristne folk

Trump planlægger ikke hver enkelt tweet eller udtalelse til en specifik reaktion. Men hans overordnede metode er at tale til sin base, hvor end den befinder sig i Verden og hvis ‘eliten’ går i selvsving og ender i en fælde, hvor de på en gang modsiger den virkelighed som Trump påpeger, uanset hvor uæstetisk, og afslører en dagsorden, der ikke er fællesskabets. Angrebet på Trump var først og fremmest, at videoerne stammede fra Britain First og de er uæstetiske, eller som Washington Post formulerede det “the main takeaway. Jayda Fransen…“. Nuff said, som de siger, og virkeligheden kan gå sin skæve gang. James Delingpole skriver i Breitbart

First, let’s just establish what he was NOT doing:

Winning the hearts and minds of radical Muslims; making liberals love and respect him more; getting nice coverage in the Guardian and the New York Times; persuading Never Trumpers that they might have misjudged him; winning over Theresa May and the rest of the faux-Conservative political class.

No. Trump doesn’t give a damn for any of these people. (And who can blame him?)

Instead he was sending a message to the people he cares about: all those ordinary people out there, not just in the U.S. but in Europe and beyond, who are shocked, appalled, scared by the way their countries are slowly (or quite quickly in the case of some countries, Sweden, for example) surrendering to Islam; who feel betrayed by the pusillanimity of their political leaders and let down by the failure of most of their media to report on the rapes and the sexual grooming and the violence being committed disproportionately by Muslims, both immigrants and home-grown radicals; who feel unable to speak – except in embarrassed whispers – about their fears about being stabbed or machine-gunned or blown up or mown down by yet another jihadist simply for the crime of going about their daily, Western life; who bitterly resent being tarred as Islamophobic or xenophobic or uncaring when all they want is to be allowed to live their life in peace in a country whose traditions, laws and cultural values remain the ones they grew up with and which make their homeland worth living in.

These are the people Trump was reaching out to with those tweets.

 

 

 

 

Drokles blogger på www.monokultur.dk