Den svenske folkeskole er ikke længere særlig god. Og den er især dårlig til at uddanne udenlandske elever. Intet andet land i Pisa-undersøgelsen har så stor forskel i resultaterne for elever som er født i landet og indvandrere. Særlig vanskeligt er det naturligvis for alle de mindreårige ensamkommande.
De som ikke magter en ungdomsuddannelse, får en ny chance, som kaldes Språkintroduktionen. Der henvises alle til, som ankommer fra udlandet eller som er mislykkedes i grundskolen. Det er mange. Det går heller ikke så godt på Språkintroduktionen, viser det sig. Efter tre år har 1 (én) procent taget eksamen, og efter fire år har 7 procent bestået eksamen. 20 procent af eleverne forsvinder bare.
Svenskerne giver ikke op, de bruger bare endnu flere penge og tilrettelægger og forenkler endnu mere. Der findes en tredje mulighed også, komvux. Resultatet er dog stadig, at ved det fyldte 24 år har 90 procent af dem, som er født i Sverige eksamen fra en ungdomsuddannelse, mod 30 % af dem, som er kommet til landet efter, at de er fyldt 13 år.
Med den stigende automatisering ogde generelt øgede krav til uddannelse, har migrantene ikke en chance på det svenske arbejdsmarked. Alligevel insisterer politikerne på, at så mange som mulig skal have lov til at blive.
Måske havde det været billigere at lære afghanske børn svensk i Afghanistan? Så de er bedre forberedt den dag familien har samlet tilstrækkelige midler til at sende dem udfor at søge lykken langt nordpå i Europa? Alle de hjælpsomme, gode svenskere kunne blive svensklærere ved at flytte til den multikultur, de synes er så berigende. Hvis Afghanistan vil have dem, da. Det er spørgsmålet.