Julemarkedene er i fuld gang i hele Europa. Og med julemarkederne følger i år også koranklodserne. Det skaber et dilemma: På den ene side vil vi gerne overleve årets julehandel, på den anden ønsker vi ikke at ødelægge den gode julestemning. Folk som de er flest ønsker ikke at tænke på, at vi har fyldt vores lande op med jihadister, som ønsker at dræbe så mange af os som muligt. Og især ikke, når vi skal hygge os.
Vi ser en trend, når det gælder om at camouflere koranklodserne. I mange lande er de blevet til blomsterkummer, bænke og cykelstativer. Vi kan ikke lide jihad-truslen, men samtidig vil vi ikke have, at den skal gøres tydelig i form af grimme betob-barrierer. Det er sikkert fristende at pynte på de grimme realiteter, men vi narrer os selv, når vi gemmer og camouflerer en trussel, som ikke vil forsvinde.
Fæstning Oslo – i al sin gru. – Mor, hvorfor er der betonrør på fortorvet? – Jo, nå skal du høre her, min skat …
Uden for Grand Hotel blev de først malet hvide, men det var ikke nok. Kobberplader skal gøre dem mere acceptable for gæsterne.
God jul – hilsen Allahs mest ihærdige supportere.
I Newcastle er de pakket ind i rødt julepapir. Foto: Newcastle Chronicle
Katie Hopkins synes ikke vi burde pakke deres had ind med vores symboler for håb:
Terry Willerton fik svar på tiltale:
Det er let at falde i islam-trussel-pyntefælden. For vi orker ikke at forholde os til det. Men at dække problemet til er heller ikke løsningen. Og der hvor vi tror, at vi beskytter os, vil jihadisterne finde nye angrebsvinkler. Hvad hvis det er julemanden, som har bombebæltet på?
Koranklodser indpakket i julepapir standser ikke en jihadist med kniv.
En jihadist er en muhamedaner og en muhamedaner er en muhamedaner, som lever efter dødskultens sorte bog. – Hvorfor skal alting omskrives? – På “nysprog” kaldes et problem en udfordring. – Det største problem i vesten i dag er, at de kulturradikale politikere har lukket en masse muhamedanere ind i vores samfund. Den eneste logiske og rigtige løsning på problemet er, at sende muhamedanerne tilbage, hvor de kom fra. – Herut!
Men det er jo også vores skyld, fordi vi ikke taler ordentligt om dem og deres voldspsykopatiske hærfører – derfor må vi nok hellere pakke det hele ind, så går det nok, når kvarterløft og exit programmer endelig begynder at vise effekt, engang efter Nytår!