Oraklerne
Løkke Rasmussens ønske om en muslimsk reformation
I et interview i Kristeligt Dagblad den 30. oktober i anledning af Reformationsjubilæet udtaler Lars Løkke Rasmussen, at han kunne ønske sig, at muslimerne fik deres egen reformation. Hermed forudsætter han, at hvis muslimerne får en reformation, så vil den medføre, at deres opfattelse af forholdet mellem religion og politik bliver mere som vores. Men er det rigtigt?
For at besvare dette spørgsmål må vi først se nærmere på, hvad vor egen reformation indebar. Den tog udgangspunkt i, at Luther gik tilbage til kristendommens kilder – evangeliernes forkyndelse om Jesus – og at han brugte denne forkyndelse imod den herskende kirke. Det var på den måde, at Luther rev tæppet bort under pavemagten. Og det var på samme måde, at man i Luthers tradition senere kunne bruge forkyndelsen i evangelierne imod ethvert forsøg på at begrunde den politiske magt religiøst. Således førte Reformationen efterhånden til en principiel sekularisering af det politiske.
Men hvor vil en tilsvarende reformation i islam føre hen? Hvis vi går tilbage til islams kilder – til Koranen og Muhammed – så får vi et helt andet udgangspunkt, end hvis vi går tilbage til kristendommens kilder. Mens Jesus gav bud, som ikke kan gøres til politisk lovgivning – elsk jeres fjender, vend den anden kind til – og selv gav afkald på al politisk magt, samtidig med at han forsvarsløst lod sig korsfæste, så var Muhammed helt anderledes. Han samlede al samfundsmæssig magt i sin egen person. Foruden religiøs leder var han også politisk, militær og juridisk leder. Og han forkyndte gennem Koranen og sit eget eksempel en konkret lovgivning for samfundet. Her er altså ingen adskillelse mellem religion og politik. Forsøger man at reformere islam efter samme mønster som Luthers reformation af den kristne kirke, så ender man et helt andet sted, ganske simpelt fordi kristendommen og islam indholdmæssigt er radikalt forskellige. Hvor Luthers reformation førte til en sekularisering af det politiske, så vil en tilsvarende reformation inden for islam føre til en islamisering af det politiske.
Det er disse dybe forskelle, som er med til at forklare forskellen på, hvor den kristne verden og den muslimske verden er i dag. Skal islam reformeres, så den bliver forenelig med en sekulær demokratisk samfundsorden, så skal den forandres på en helt anden måde, end Luther forandrede den kristne kirke. Luther fandt sine ressourcer i kristendommen selv – og det var nok. Islam skal forandres ved hjælp af ressourcer udefra – og vil de være nok? Det er fortsat et åbent spørgsmål. Desværre er der ikke mange af vore politikere, som forstår alvoren i dette spørgsmål. Og megen hjælp af vore akademiske “islameksperter” får de ikke.
Tak for dine indlæg, Kai, og også dette. Som altid er det en fornøjelse at læse et velskrevet, klart og rationelt budskab.
Desværre preller den slags af på Lars Løkke som vand på en gås.
Det er jo spørgsmålet, om det ikke netop er en “reformation” altså gendannelse at Islam, vi er vidner til i vor tid.
Det virker som om den dagsordensættende bevægelse er en tilbagevenden til det oprindelige agressive udgangspunkt.