Hovederne på bloggen

“I et verdenshistorisk perspektiv udgør denne eksterne pluralisme – koblet til intern rivalisering i staterne mellem konge, gejstlige, adel og byeliter – en undtagelse og er præcis, hvad der definerer den europæiske erfaring og praksis siden Romerrigets undergang. Europa er imperiet, der heldigvis aldrig blev et imperium.

Allerede den berygtede florentinske fyrsterådgiver Niccolò Machiavelli forstod den europæiske exceptionalisme for 500 år siden: I Asien og andre dele af verden var det svært at erobre nyt territorium, men overvandt man først fjenden, var kontrollen over territoriet relativt nemt, fordi civilsamfundet var svagt. Omvendt i Europa: Erobring af landområder var let, men konsolidering af magten viste sig langt mere vanskelig, eftersom der her fandtes mange stærke samfundsgrupper, der konkurrerede om magten.”

Mikael Jalving har læst Jørgen Møllers nye bog “Hvorfor Europa aldrig blev et imperium” der i sin historiske gennemgang også kan være med til at forklare nogle af de konflikter og problemer vi i dag har ned de muslimske mindretals manglende vilje til at assimilere sig – og de tilsvarende splittede europæiske reaktioner på disse problemer. Enten ved at byde dem velkommen – eller ved at forsvare territoriet. Læs Jalvings indlæg her

 

 

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9986276/bag-floejlstaeppet-kommer-to-slags-europa-til-syne/