I Canada er en mand blevet frikendt for at have voldtaget sin kone i en årrække. Årsagen til frifindelsen er vistnok, at han ærligt og oprigtig troede, at han havde ret til samleje med hende, når han havde lyst. Dommeren mente, at anklageren ikke havde kunnet bevise, at voldtægtsmanden var klar over, at hans handlinger var kriminelle.
Ægteskabet var et arrangeret ægteskab, som var blevet indgået i Gaza. Hustruen var palæstinenser, opvokset i Kuwait og flyttet til Ottawa i Canada. Det var et typisk henteægteskab, og familien bosatte sig i Ottawa.
Retsvæsenet revner fuldstændig med sådanne domme. Landets lover skal håndhæves uanset hvad folk mener de tror er tilladt eller ikke. Det er et eksempel på en forskelsbehandling, som er helt uacceptabel og som skaber en præcedens, vi ikke kan være tjent med. Det er den skinbarlige shariadomstol – i Canada. For hvem tror vel, at en canadier ville være sluppet af sted med noget lignende?
Vi har set flere eksempler på liberale retsafgørelser i voldtægtssager. Tiltalte har til og med påberåbt sig «seksuel nødssituation»(!) I Sverige så vi sidste år den groteske bandevoldtægt af en kvinde i kørestol, hvor retten mente, at hun ikke havde sat sig tilstrækkelig til modværge. Selv kvindens dokumenterede skader var ikke nok.
Man forstår, at folk bliver vrede. De retssystemer vi har i Vesten, har det taget lang tid at udvikle. De skal gå hånd i hånd med vores retsfølelse. Det vil blive udsat for endnu flere prøvelser i fremtiden, hvis indvandrere skal bedømmes ud fra andre kriterier, end dem vi forventer og kræver af den oprindelige befolkning.