Nyt
Skolevold i Sverige: Lærer aborterede efter spark i maven
Sverige er landet som praler af sin feminitiske regering samtidig med, at kvindelige lærere bliver udsat for så grov vold, at de mister det barn, de bærer på. Det må siges at være en naturlig konsekvens af at tro, at en feministisk dialog-tilgang skal kunne hamle op med en skole fuld af macho-drenge med en opvækst, som ikke har givet hjernen den nødvendige udvikling af empati.
Der er stadigt flere lærere, som gruer for at komme på arbejde. Volden ser ikke ud til at aftage – for hvorfor skulle den dét? De voldelige responderer jo ikke, som man forventer. De har en anden kultur og en anden opvækst. Hvor meget man end ønsker at piske den døde hest «vi er alle ens», så vil resultatet fortsat være nedslående. I stedet for at tage fat i de voldelige, gør vi alt, hvad vi kan for at beskytte os. Sygehuspersonalet er allerede udstyret med overfaldsalarmer i Sverige. Lærerne står for tur, tipper jeg.
– Det är riktigt oroväckande och helt oacceptabla uppgifter, säger Johanna Jaara Åstrand, ordförande i Lärarförbundet, i Nyhetsmorgon.
– Skolan är inte fredad från hur samhället i övrigt ser ut – och samhället drar isär. Men resurser och förutsättningar vi lärare och skolledare får, att tidigt sätta in insatser, säkerställa att elever får rätt stöd, att identifiera elever som far illa i skolan eller i sin hemmiljö, har enorm betydelse för att förhindra att elever hamnar i utanförskap och gängkriminalitet.
Hvorfor voldelige elever (mange af dem går på ungdomsuddannelser) får lov til at fortsætte på skolen, er fuldstændig misforstået godhed. De er der ikke for at lære, men fordi de ikke har andet at tage sig til. Det ville have været bedre, hvis man tog fat i kerneproblemet: Hvad skal vi gøre med de aggressive unge mænd, som falder udenfor alt, hvad vi kan tilbyde af uønsket hjælp og støtte? Bør vi ikke se til de lande, som kører en hårdere linje mod problemet? Prioriteringerne skal vendes på hovedet: Det er ikke den voldelige elev, som skal have hjælp, det er ofrene.
Johanna Jaara Åstrand taler om at støtte elevene på et tidligt tidspunkt. Skolen skal «redde» de børn, som falder udenfor. Men de falder ikke «udenfor», de er helt i overensstemmelse med deres egen kultur. Hvis man så skolevolden i sammenhæng med den øgede familievold, ville der måske gå en prås op for nogen. Hvordan skal en lærer overhovedet kunne opveje voldelige forældre og et bandemiljø, som dikterer voldelig opførsel fra en tidlig alder? Det kan de ikke. Det siger sig selv. Skolen afspejler bare et samfund i forandring.
Det eneste rigtige er at fjerne de voldelig børn og flytte dem til en institution, som kan håndtere dem. At være bekymret for stigmatisering løser intet. Man må erkende, at folk og kulturer ikke er lige og handle derefter. I alt for lang tid har vi set, at det er ofrene, som må flytte og at ingen tør tage fat i de voldelige.
Skolens opgave er at tilbyde undervisning, ikke at være et socialkontor eller en forbedringsanstalt. Feminiseringen af skolen er uegnet til den fremtid, der allerede er begyndt.
