Med Folketingets traditionsrige åbning den første tirsdag i oktober følger statsministerens lige så tradtionsbundne åbningstale og den efterfølgende åbningsdebat.

I år har både Statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale og oppositionslederen Mette Frederiksen i sin tale ved den efterfølgende åbningsdebat, afsløret en så yderst foruroligende mangel på viden om islam og den trussel “fredens religion” og de voksende muslimske parallelsamfund udgør for vores samfund, at man må stille sig selv spørgsmålet, om det overhovedet bliver muligt at dæmme op for islamiseringen og ikke mindst den misforståede og farlige efterkommelse af muslimernes særkrav ad politisk vej.

Løkke først:

Statsministeren formåede fuldstændigt at overtrumfe sin egen ellers ganske glimrende åbningstale med et fatalt faux pas, da han sagde, at integration intet har med religion at gøre. Hermed afslører han på en gang en afgrundsdyb uvidenhed om islam og en for en statsminister utilgivelig negligering af de enorme problemer vi som nation og han selv som statsleder står midt i: Det er ikke engang en uge siden militæret blev sat ind i de københavnske gader til at bevogte islams primære terrormål (synagogen i Krystalgade) og koranklodserne skyder op som uskønne misvækster i gadebilledet for at minimere skadernes omfang, når endnu en muslimsk terrorist skulle finde det betimeligt at pløje et køretøj ind i en menneskemængde i Allahs navn. Med militær i gaderne befinder vi os de facto i en undtagelsestilstand – og det har ALT med religion at gøre. Det er uhørt og udtryk for despekt for det folk han er sat i verden for at værne, når han påstår det modsatte.

Hertil kommer Løkkes åbenlyse uvidenhed om islam som ideologi. Det giver simpelthen ikke mening at tale om integration i forbindelse med islam. Integration forudsætter, at kulturer kan leve side om side i  “en slags fælles tilslutning til forfatningens overordnede principper, overholdelse af lovene og den slags”, som Kasper Støvring formulerer det – og det tillader islam ikke. Løkke burde for længst have lært, at islam ikke kan integreres i et sekulært demokrati som det danske, men at vi må kræve assimilering af de muslimer, som ønsker at leve sammen med os. Så længe politikerne kun fordrer integration – så længe vil vold, terror, ghettodannelse og parallelsamfund høre til dagens orden.

Så til Mette Frederiksen:

Socialdemokraternes leder er vendt på en tallerken i udlændinge- og integrationsspørgsmål, og er sprunget ud som strammer, bl.a. med krav om at “de muslimske friskoler, der ikke gavner sammenhængskraften, skal lukkes”. Umiddelbart tilforladeligt, men formuleringen afslører, at også oppositionens formand er blank på både islam og friskolelovens formål: Det er nemlig ikke sammenhængskraften, der er det primære omdrejningspunkt i forhold til undervisningen i de muslimske friskoler – det er selve det demokratiske fundament: Enhver muslimsk friskole vil i deres naturgivne afvisning af den sekulære retsstat være i dyb modstrid med friskolelovens krav om at opdrage eleverne til frihed og folkestyre.

At både Løkke og Frederiksen viger tilbage fra et burkaforbud, vidner også om, at der er meget få huller i deres uvidenhed, når det gælder islam: Ikke så meget i forhold til de kvababbelser de har over at forbyde folk at klæde sig som de vil, men fordi et særskilt burka- og niqabforbud er meningsløst i et ligestillingsperspektiv – når man ikke samtidig forbyder hovedtørklædet, hijaben. Der er nemlig ingen forskel på det bagvedliggende kvindefjendtlige (muslimske) signal, hvad enten der er tale om hijab eller burka – så et isoleret forbud mod fuldstændig tildækning, har ingen betydning, når det drejer sig om at stramme op over for islam. Det er ren signalpolitik og et kæmpe slag i luften.

https://denkorteavis.dk/2017/lars-loekkes-rystende-aabningstale-han-aner-ikke-hvad-islam-er/

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE9925740/overblik-socialdemokraternes-fem-fokusomraader-for-det-nye-folketingsaar/