Nyt

Lørdag afholder Socialistisk Ungdomsfront (SUF) visionsmøde med henblik på planlægningen af den årlige sommerlejr, og da den venstreradikale organisation samarbejder med Enhedslisten, foregår det meget naturligt i lokalerne ved partiets landskontor på Nørrebro. Det skal nok blive ‘en succes’, for Mao havde som bekendt store visioner. Bedst kendt er ‘Det Store Spring Fremad’ (1958-60), her beskrevet af Den Store Danske.

“Opmuntret af den relativt vellykkede kooperativisering i midten af 1950’erne besluttede Mao Zedong og hans kolleger at organisere bondebefolkningen i enorme folkekommuner, som kunne danne ramme om anlægsprojekter og decentral industrialisering. Kampagnen… resulterede i den største hungersnød i Kinas historie, som kostede millioner af mennesker livet.

Kampagnen blev ydermere gennemført med stor brutalitet, og det vurderes, at helt op til 45 mio. mennesker omkom som følge af Det Store Spring Fremad; folk blev myrdet, døde af sult, begik selvmord og blev arbejdet ihjel.

Hermed står kampagnen som en af de blodigste i verdenshistorien.

Socialistisk Ungdomsfront har erstattet Mao-grafikken med farvede balloner. Kopi af originalen kan ses her.