Med udgangspunkt i de nuværende demografiske tendenser, vil der i Frankrig og resten af Europa være majoritet af muslimer i løbet af de næste 40 år. Det siger den franske forfatter, økonom og forsker Charles Gave fra tænketanken Institut des Libertés.
I en artikel med titlen La Peste Blance – Den hvide pest (også en fransk betegnelse for tuberkulose), beskriver Charles Gave de demografiske ændringer i Europa, der allerede er ved at udfolde sig. Og han kommenterer dem således:
Jeg siger ikke, at det vil gå galt, eller at det vil være godt. Jeg siger ganske enkelt, at det vil blive meget anderledes, og det vil nødvendigvis få indflydelse på det politiske system. Og i løbet af fyrre år er det næsten sikkert, at flertallet af befolkningen vil være af muslimsk oprindelse i Østrig, Tyskland, Spanien, Italien, Belgien og Holland. Igen, det er ikke spådomme, men beregninger.
Jeg vil ikke selv se dette skifte, men mine børn vil nok se det og helt sikkert mine børnebørn . At det der skete med Spanien eller i Lilleasien i det 10. og 11. århundrede, vil ske i Europa i det 21. århundrede, er utvivlsomt.
Også Charles Gave gør sig tanker om, at mange af Europas ledende politikere ikke selv har børn: Fru Merkel, fru May, Macron, den italienske, svenske, hollandske, luxembourgske og irske statsminister har ingen børn, skriver Gave. Og tilføjer, at hans første tanke er, at han fornemmer, at dem som ikke har børn heller ikke har samme forestilling om fremtiden, som dem, der har. For dem, som ikke har børn, stopper fremtiden sandsynligvis ved næste valg eller deres død. Efter mig, syndfloden…
Det er et selvpåført problem for Europa, at vi ikke længere får nok børn selv til at opretholde befolkningstallet.
Charles Gave kan godt se risikoen ved den artikel, han har publiceret. «Den er farlig, siger han, «for min personlige anseelse og min chance for at komme til orde i vores smukke demokrati.»
Det har han ret i. Den franske avis, La Liberation, gik til frontalangreb på Gave. Sådanne påstande og analyservil man meget have sig frabedt.
Charles Gave ser ikke lyst på fremtiden:
«Vores sommer ender den dag, hvor demografien vil forandres, fordi vi bliver minoriteter i vore egne lande, og flertallet vil ikke længere være opmærksomme på 68 år gamle klagesange, hvis forfattere vil alle være pensionerede eller døde», skriver han.
«Den store nyhed de næste 30-40 år vil være, at de europæiske befolkningsgrupper forsvinder. Dem, hvis forfædre har skabt den moderne verden. Og med disse befolkningsgrupper forsvinder også mangfoldigheden og flerkulturen, som de europæiske nationer med så stor succes har skabt på kontinentet de seneste 500 år.»
The Gatestone Institute, en konservativ amerikansk tænketank analyserede Charles Gaves tal. De kom ikke til helt samme resultat. Analytikeren Drieu Godefridia mente ikke, at franskmænd forsvinder eller bliver en minoritet i løbet af de næste 40 år
“It will take more than 40 years for them to vanish from the surface of the earth,” sagde Godefridi
Om der er 40 år eller 60 år til europæere er i minoritet er mindre væsentligt. Sagen er, at det går ubønhørligt i den retning.