Mens mange europæiske politikere tydeligvis har mistet forståelsen for hvad grænser, suverænitet og begrebet «magt» egentlig indebærer, så har polske politikere forstået det meste. Når den tyske forbundskansler, som hersker over Stor-Europa, nu forsøger at diktere Polen, (så er vi der igen…) ja så svarer Polen ved at give Merkel fingeren. Som fortjent.

Merkel forsøger konstant at presse Polen til at modtage «sin andel» af de påståede «flygtninge» som Merkel har lokket til Europa. Nu er Tyskland og Italien blevet lidt FOR berigede af unge, kvindehadende og våbenføre mænd uden uddannelse eller forståelse for vestlig civilisation, og for at overleve politisk må hun sprede berigelsen ud over resten af Europa. Polen er inderligt ked af at blive besat.

En nær fortid under totalitære ideologier gør Polen bedre rustet end de fleste til at forstå, hvad Europa står overfor af farer, og hvad et svækket forsvar og en naiv fredspolitik altid ender med. Samtidig er polakkerne i stand til at lære af andres fejl – i modsætning til Vest-Europa som insisterer på at kopiere hinandens fejl, bare i lidt forskelligt tempo, i troen på, at det vil give helt forskellige resultater.

Nå lufter den polske udenrigsminister så et modkrav til Merkel med en forespørgsel om «skadeserstatning» for anden verdenskrig. Regningen er på en rund billion dollars. Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski fortalte den lokale radiostation RMF, at der var behov for «alvorlige samtaler» med Tyskland for at «finde en måde at håndtere, at forholdet mellem tysk-polske relationer overskygges af tysk aggression i 1939 og uløste efterkrigsspørgsmål.» Han sagde, at Polens materielle tab var på omkring $ 1 billioner eller højere. Den polske forsvarsminister Antoni Macierewicz anklagede også europæiske kritikere for at forsøge at «slette» polakkernes skæbne i tyske hænder under krigen «fra den historiske erindring i Europa».

Landets nationalkonservative regering har annulleret en resolution fra 1953 vedtaget af Polens tidligere kommunistiske regering, som frasagde sig ethvert krav på erstatning fra Tyskland. Regeringen hævder istedet, at Tyskland prøver at unddrage sig sit moralske ansvar. På denne måde presser Polens regering Merkel, gennem hendes eget falske narrativ om, at Tyskland (og den hvide mand generelt) «skylder» resten af verden at gøre bod for gårsdagens krige og kolonivælde.

Dette kaldes arvesynd, og er det samme som Nord-Korea gør i forhold til sine dissidenter for at skræmme hele befolkningen til at være tro mod Vor Fede Leder. Flagellanteriet er naturligvis total galskab: Europa skylder ikke resten af verden noget som helst, (tværtimod, som jeg påpeger i min nye bog med kronikken «Det er ikke vores skyld, og vi har ikke ansvaret») Ingen voksne eller børn har skyld for det oldefar gjorde, men siden dette er det narrativ, tyske borgere indoktrineres til at acceptere invasionen fra den 3. verden, så kan Polen udnytte det og kræve bod og erstatning fra Tyskland.

Måske burde Danmark og Norge gøre det samme? Var tyskerne ikke her for nogle årtier siden og raserede landene i forsøget på at gøre os til koloni? Hvor meget skylder Merkel Danmark og Norge for fortidens besættelse? Skal vi sige 200 milliarder Euro? Send regningen Løkke og Erna!

Man må forstå og beherske magtens spil i storpolitik, ellers bliver man kørt over. Desværre har skandinaviske politikere mistet forståelsen for konflikter efter tre generationer med fred, og de er så dopede på dialog, globalisme, samarbejde og gavmildhed, at de lægger sig ned og viser deresbløde bug  og bliver spist af indvandring, islam og EU i troen på, at underkastelse vil skabe fred og frihed. Det må være slut nu. Vi må stoppe med at kopiere Tysklands, Frankrig og Sveriges fejl og i stedet gøre det modsatte.

Lige siden jerntæppet faldt har jeg hævdet, at Polen kan blive Europas nye stormagt. (Og dengang vidste ingen, at Tyskland ville begå kulturelt og økonomisk selvmord ved rød selvpiskning, grøn galskap og kulsort jihad.) Polen har nemlig lært sin lektie: De genkender totalitære bevægelser, når de ser dem, og de vil ikke have demokratiets fjender ind i landet. Hertil kommer, at de er i stand til at lære af andres katastrofale politiske tab, og nægter at repetere dem. Sådan bygger man en stærk nation i en stadigt farligere verden.

Link

http://www.informationliberation.com/?id=57341