Nyheten var som et bombenedslag i Skåne. Hässleholm kommune har indkøbt børneburkinier til udlån så kommunen kan give alle børn den svømmeundervisning, de har krav på. Sådan en disposition skaber røre. Selv i Sverige. Vi må notere os det som et sundhedstegn, på trods af, at kommunen har opkøbt et lager af børne-burkinier – så reagerer folk.

En repræsentant for den kommunale svømmehal Qpoolen bekræfter, at krav om burkini har været diskuteret. Ikke af religiøse årsager – naturligvis – men af  praktiske og hygiejniske. Folk kan jo ikke bade i hvad som helst!

– Vi hade problem med vattenkvaliteten så därför ställde vi krav på skolan att om elever ska kunna bada i våra badhus måste de ha baddräkt, shorts eller burkinis, säger anläggningschefen Henrik Samevik.

– Många badade i sjalar och kläder och då kommer trettio miljoner bakterier i vattnet ifrån svett, smink, avföring och allt annat som man bär med sig ner i vattnet, påpekar han.

At svømme med tøj på har undertegnede kun gjort ufrivilligt, men skikkene er jo så forskellige. Det er sikkert kun en kulturforskel. Burkini er ikke desto mindre omtalt i Hässleholm kommunes regler for brug af svømmehallen.

Der er imidlertid den krølle på sagen, at det vist nok ikke er kommunen, som har brugt skatteydernes penge på at købe børne-burkinier, men repræsentanter for den hjertensgode frivillighed.

De skyldige er nogen, der kalder sig Majblommekomitéen i Hässleholm, og «tilfældigvis» er et af medlemmerne ansat ved skolen i  Hässleholm. Hun hedder Ursula Holmström og ønsker ikke at lade sig interviewe til lokalavisen, men svarer kort, at der findes piger, som har behov for en burkini for at kunne deltage i svømmeundervisningen.

Kristina Liljerup er skoleleder ved en af de indvandrertunge skoler, som har benyttet sig af Majblommans tilbud om udlånsburkini;

– Det är skolans uppdrag att se till att alla elever uppnår betygsmålen. Det har riksdagen beslutat. De flickor som bara kan uppnå målen i idrott och hälsa genom att bära burkini bör få den möjligheten. Därför lånar vi ut burkinis. Vad man sedan anser om det är en annan sak, säger Kristina Liljerup.

Nej – det er ikke en «annen sak» hvad man mener om udlåns-burkini til børn. Og har ikke disse piger ikke forældre, somkan købe en burkini? Hvorfor skal «nogen» ordne det for dem? Hvorfor er alternativet, at børnene enten ikke lærer att svømme, eller bader med tøj på? Rigsdagen har bestemt, at alle skal kunne svømme 200 meter, hvad enten de vil det eller ej. Alle skal med. Jeg aner ikke, hvad en fin børneburkini koster i Skåne, men på nettet kommer man langt, hvis man kan afse et par hundrede kroner.  Jeg mener det er en rimelig investering for at din datter ikke skal drukne, men det er bare min holdning….

Det var den kommunalt ansatte Rolf Bengtsson som først udtalte sig til avisen. Han sidestiller udlån af burkini med udlån af skøjter og andet sportsudstyr,selvom han indrømmer, at det ikke er sædvanlig praksis, at kommunen indkøber badebukser til alle.. .

– I grunden förutsätter man ju att de som ska bada har tagit med sig badkläder. Det ingår ju normalt sett. Vi skulle ju aldrig kunna köpa in badbyxor till allihop Men jag tycker inte att det här är konstigare än att det finns annan idrottsutrustning att låna.

Är inte en burkini lite mer problematisk än ett par skridskor?
– Jo, men eftersom det inte finns någon sorts förbud i Sverige mot att bära slöja eller heltäckande klädsel så kan inte heller vi i skolan säga att man inte får klä sig så. Visst finns det en del som tycker att slöja och heltäckande klädsel är ett uttryck för kvinnoförtryck men det är inte skolans ansvar att göra den tolkningen.

Nei Gud forbyde, at kommunalt ansatte tager ansvar og tænker selv, når politikerne åbenbart ikke er i stand til det. Så er det bedre at slå ud med armene og himle med øjnene og sige: Jeg arbejder her bare.