Kommentar

Det højst usædvanlige og upixellerede billede fra artiklen i det svenske Dagbladet, der viser det kaos der brød ud ved Karollinska Sjukhuset, da en gruppe indvandrermænd forsøgte at trænge ind til på akutmodtagelsen til to mænd, der var indlagt med skudsår. Politiet måtte rykke ud, da der kom meldinger om skud.

 

Søndag er nok vikardag på Dagbladet, for den 20. august slap en usædvanligt ærlig artikel ud, som ikke handlede om sport, kendisser, den multikulturelle succés eller 436. afsnit af den evige beretning «se-hvor-dum-Trump-er». Den havde heller ikke været igennem den obligatoriske politisk-korrektheds-vask, og var oven i købet til overflod toppet op med et gammeldags, hæderligt pressebillede fuld af realisme (!) Ansigterne på billedet var ikke engang behandlet med en lysere pixelfarve for at camouflere ansigtsfarven på angriberne. Ajajaj…nu er der lagt op til ballade.

Billedet viser en samling rasende indvandrermænd, som angriber vægtere for at komme ind på et sygehus. Det ligner et snapshot fra Irak, havde det ikke været for de svenske kulisser. Anledningen var eksplosionen af vold og skyderier i Sverige, som er kommet som et resultat af beslutningen om, at importere mest muligt islam og Mellemøstlige klankulturer og konflikter til du Gamla og Ufria.

Artiklen kommer oprindelig fra svenske aviser, og er naturligvis ikke helt præcis. De traditionelle aviser har nemlig bevæget sig væk fra journalistikken til fordel for en flerkulturel dagsorden, som skal opdrage læserne til korrekte holdninger. Det ser vi bl.a genspejle sig i overskrifter og udsagn som disse:

«Flere skudepisoder i Sverige denne uge har ført til en ny tilværelse for sygehusansatte.»

«Den seneste tids skudepisoder har ført til en helt ny og utryg tilværelse for ansatte ved akutmodtagelserne på sygehusene i Sverige.»

Document har – i modsætning til Dagbladet – i årevis fulgt udviklingen i Sverige med argusøjne og ærlig journalistik og kan forsikre læserne om, at dette hverken er en ny tilværelse for sygehusansatte i Sverige, eller at utrygheden på akutmodtagelserne er af ny dato. Den er eskaleret i årevis. Grunden til at Dagbladet fremstiller kaosset som noget nyt er, at de har undladt at fortælle om det – og når aviser ikke fortæller om problemerne, så findes de ikke. Så plejer virkeligheden at slå ubehageligt hårdt.

Forrige uges tidevandsbølge af vold og drab var så massiv, at selv svenske aviser er tvunget til at fortælle om det. Og når brugen af vold eksploderer, så eksploderer det temmelig u-svenske fænomen: Selvtægts- og æresopgør mellem store bander bestående af slægtninge, venner og bekendte. Det er vrede mænd, fra vrede kulturer, med vrede guder som fundament, og de har naturligvis taget disse vrede skikke med sig til Sverige.

Strategien med at dysse indvandringsproblemerne ned, så ingen får oplysninger om, hvad der ulmer under overfladen, har været så totalitært vellykket i Sverige, at det for længst har passeret grænsen for massepsykose. Derfor fremstår journalister som ganske overraskede over udviklingen, og fremstiller den som «ny». Vi andre, som er lidt mere virkelighedsorienterede, er lige så lidt overraskede som de svenske politifolk, som nu vil indgive endnu flere opsigelser. Faneflugten fra multikulturens frontlinje bestående af politi, sundhedsvæsen og skoler er alarmerende, derfor er det kun frie medier, som skriver om det.

Dagbladets lapsus er nok højst forbigående, og mandagsholdet sørgede nok for at sende sagen ned og væk i glemselen, mens svenske politikere kappes om at fremme den samme virkningsløse Löfvenske løsningsmodel, der har lydt de seneste 30 år: «Vi skal integrere dem, og få dem i arbejde». Snart er alt igen såre vel i Sverige. Det går over.

Ja da….

Dagbladet