“”Men al den negativitet om folk med anden etnisk baggrund, holdningen til mennesker i nød, debatten om at være ‘rigtig’ dansk – de konstante slag, man får i hovedet. Det gør faktisk, at jeg ikke vil være 100 procent dansk. For hvis det er den nye danskhed, vil jeg ikke være en del af den. Så vil jeg ikke være dansker.”

Oven på den udtalelse vil jeg varmt anbefale Nadia Nadim at ophøre med at føle sig som dansker overhovedet. Måske hun endda skulle overveje sit danske statsborgerskab, når hun i sin navlepillende selvfedme føler sig berettiget til at svinge krabasken over det land, der tilbød hende husly og pas. Udsagnet vidner om en utaknemmelighed, der er forbløffende. Nadia Nadim har i min bog med flammeskrift fortalt mig, at hun ikke er dansker og næppe nogensinde bliver det.”

Morten Uhrskov kaster sig ind i debatten omkring fodboldspiller Nadia Nadims mildest talt forbeholdne indstilling til det land hun som landsholdsspiller repræsenterer udadtil, og som har givet hende alt – og langt mere end der er de fleste danskere forundt.

Sørine Gotfredsen har ret, når hun påpeger at absolut loyalitet over det land man repræsenterer som landsholdsspiller er en forudsætning og hendes manglende forståelse for den voksende skepsis mod indvandringen, risikerer at bliver forstærket med hendes manglende vilje til at føle sig dansk.  Det er logik, skriver Uhrskov, og går i flæsket på den på alle måder uheldige socialdemokratiske blogger Christian Rabjerg Madsen, der i sit angreb på Gotfredsen slynger om sig med termer, han ikke kender betydningen af, og hvis  eneste ærinde lader til at være at få dækket et stort behov for at blive klappet på skulderen af de “rigtige”.

Læs Uhrskovs indlæg her:

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE9763903/soerine-gotfredsen-har-ret-hvad-angaar-nadia-nadim/