Fritz von Uhde (1848-1911)
Olje på lerret, 188 x 290 cm, Museum der Bildenden Künste, Leipzig.

Tysk titel: Lasset die Kindlein zu mir kommen.

Noe forenklet sagt er det to forskjellige tendenser innenfor gjengivelse av bibelske, spesielt nytestamentlige motiver. Den eldste, som også kan sies å omfatte von Uhde, er faktisk at kunstneren overfører motivet til sin egen samtid – noe vi har en overflod av eksempler på fra senantikk til middelalder. Bare Jesus selv fremstilles på tradisjonelt vis, blå kappe, rød kjortel, skjegg og langt hår med midtskill, eventuelt glorie. En annen tendens, praktisert av blant andre polakken Henryk Siemiradzki, forsøkte å gi en “historisk korrekt” fremstilling.

Beretningen som illustreres, finner vi i Marcus-evangeliet, 10, 13-16 (Dansk Bibel 1933).

Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem. Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.” Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.

Vi finner varianter i Matthaeus 19 og Lukas 18, men ikke hos Johannes.

Det er rimelig å anta at von Uhde her forholdt seg til Martin Luthers tyske oversettelse av 1545 (som også fikk stor betydning for det moderne høytyske skriftspråk).

Und sie brachten Kindlein zu ihm, daß er sie anrührte. Die Jünger aber fuhren die an, die sie trugen. Da es aber Jesus sah, ward er unwillig und sprach zu ihnen: Lasset die Kindlein zu mir kommen und wehret ihnen nicht; denn solcher ist das Reich Gottes. Wahrlich ich sage euch: Wer das Reich Gottes nicht empfängt wie ein Kindlein, der wird nicht hineinkommen. Und er herzte sie und legte die Hände auf sie und segnete sie.