Billedet:: Khalifa Haftar er Libyens stærke mand, som vil rydde op i kaos. Foto: Esam Omran Al-Fetori/Reuters/Scanpix
En libysk kommandant giver ordre om at standse fartøjer, som bæveger sig ind i libysk farvand, samtidig med, at et italiensk skib forventet at anløbe Tripoli.
Feltmarskal Khalifa Haftar leder landets selvudnævnte nationale hær i det østlige Libyen.
Ordren til at standse udenlandske skibe kommer efter, at Italien besluttede at indsætte italienske marinefartøjer til at bistå den libyske kystvagt for at hindre migranter og flygtninge i at rejse fra Libyen til Italien.
En talsmand for Haftars styrker siger, at styrkerne både vil afskære, advare og angribe direkte.
– Vi vil udnytte alle vore militære muligheder for at udføre opgaven, siger oberst Ahmed al-Mesmari.
Haftar er chef for Libyens selvudnævnte nationale hær, som er knyttet til nationalforsamlingen i den østlige del af landet. Den er i konflikt med den internationalt anerkendte regering i hovedstaden Tripoli.
Det er regeringen i Tripoli, som har kontrol over Libyens søværn.
Onsdag sagde en talsmand for det libyske søværn, at et italiensk fartøj var forventedes at ankomme til Libyen for at yde teknisk og logistisk hjælp til den libyske kystvagt. Det var torsdag ikke klart, om skibet var ankommet.
Italiens statsminister, Paolo Gentiloni, har sagt, at den italienske udstationering sker på forespørgsel fra regeringen i Tripoli. (NTB)