Billedet: En overrislet Jean-Claude Juncker “hilser” på den spanske økonomiminister, Luis de Guindos

Hvad der er en offentlig hemmelighed i Bruxelles, undertrykkes i danske medier: EU-Kommissionens formand har i årevis drukket tæt, og han er til tider politisk dysfunktionel.

Det er næppe uden grund, når kommissionsformand Jean-Claude Juncker “bitch slapper” EU’s statsledere, eller når han fortryder at have kaldt EU-Parlamentet “latterligt”.

En del udenlandske medier har i længere tid set sådanne udfald som udslag af alkoholindtag.

A santé: Fire glas champagne

En af Bruxelles’ kendteste journalister, Jean Quatremer, beskrev 13. september 2016 i Libération, hvordan en småt tærende Juncker under et frokostinterview skyllede fire glas champagne ned.

Nederst finder du et link til Libérations artikel. Den er fair, fordi Juncker får plads til både interessante og underholdende modsvar. Han benægter at være alkoholiker. [1]

Observationen er imidlertid ikke enestående. I min tid som Bruxelles-korrespondent så jeg på få meters afstand Juncker fremstå ravende fuld.

Stiv før eurokrisen

Det var på en pressekonference en sen mandag aften i Justus Lipsius-bygningen, hvor Juncker forinden havde ledet et møde mellem finansministre fra eurolandene i forsøget på at afbøde EU-landenes gældspukkel og dermed eurokrisen.

Det lykkedes som bekendt ikke.

Jeg troede, der var tale om et træt sludrechatol og Junckers øjebliks-lapsus, men episoden viste sig at være generel.

Diktatoren

Faktisk er Junckers opførsel så aparte, at hans navn på Google og YouTube kædes sammen med de engelske søgeord “bitch” og “slap”.

Dette skyldes den bramfri måde, hvorpå han byder EU-landenes ledere velkommen til topmøder. Nederst finder du et videoklip, hvor Juncker blandt andet kalder Ungarns regeringsleder for “diktator”. [2]

Også et møde med den katolske pave gik åbenbart galt i marts 2017. [3]

Både pli og politik

Eksemplerne hober sig op, og det handler både om pli og politik.

Lige nu er Juncker centralt placeret i Brexit-forhandlingerne, og tidligere på året fremkaldte han og hans oppasser Martin Selmayr efter et besøg i London et opsigtsvækkende mediesammenstød med premierminister Theresa May.

Det bemærkelsesværdige var sammenstødets forbavsende unødvendighed for alle parter. Det lignede et formålsløst værtshusslagsmål.

Det centrale i dette blogindlæg er ikke, hvorvidt samtlige episoder skyldes alkohol. Eller hvorvidt alkoholisme er en reel sygdom.

Danske medier tester EU-positiv

Snarere er det relevant og interessant, hvorfor danske medier danser så nervøst omkring emnet?

Min påstand er, at danske medier igen, igen (og igen) tester EU-positive som en flok dopede cykelryttere. Eller også ved de ikke, hvad der foregår.

Danske medier magter med diverse kremlinologiske håndtryksanalyser at rapportere om Trumps tosserier, mens Junckers ditto går ufortalt.

Fadbamsen var aldrig sluppet afsted med det…

Havde det, apropos billedet, været Lars Løkke Rasmussen (V), som optrådte så løssluppent, ville danske medier stå i kø for at fortælle historien, for endnu i dag næres Løkkes ”fadbamse”-image nænsomt i pressen.

Alt imens sidder Danmarks Radio på første række i EU’s flinkeskole, hvorfra henvendelser som denne ikke besvares:

Dog taler Danmarks Radios journalistik for sig selv.

Bruxelles-redaktionen laver gerne indslag om balladen i britisk Brexit-politik, hvilket var temaet i Radioavisen 18. juli 2017 kl. 12.

Først blandt ligeværdige

Hvorimod det ligger Danmarks Radio fjernt at fortælle, hvordan EU’s forhandlere opfører sig mere bizart og underholdende end selv briterne.

Og Danmarks Radio er først blandt ligeværdige.

Næsten alle danske “mainstream”-medier er hændervridende håndsky over for EU, måske lige med undtagelse af Ekstra Bladet, hvorimod britiske medier har en lidt anden tilgang:

Så nyd underholdningen i videolinket her, hvis videoen i øvrigt er ny for dig.

I hvert fald har du næppe set den på TV2 eller Danmarks Radio, så husk tommelfingerreglen:

De sjoveste historier er ofte dem, som danske “mainstream”-medier danser let hen over på grund af deres andægtige respekt for EU-eliten.

——

[1] http://www.liberation.fr/planete/2016/09/13/jean-claude-juncker-verre-de-rage_1495839

[2] Junckers forklaring i Libération: Ham kalder jeg da altid diktator, og det er ikke fordi, jeg er fuld.