Visegrad-gruppens statsministre – Bohuslav Sobotka fra Tjekkiet, Viktor Orban fra Ungarn, Beata Szydlo fra Polen og Robert Fico fra Slovakiet – under et møde i Warszawa den 2. marts 2017. Foto: Kacper Pempel / Reuters / Scanpix.
I går opfordrede Østrigs udenrigsminister Sebastian Kurz italienerne og deres udenrigsminister Angelino Alfano til at sætte migranterne af på Lampedusa og andre øer, istedet for at lade dem blive bragt til fastlandet. I dag følger Ungarns statsminister Viktor Orban op med en opfordring til endnu mere resolut optræden fra Italiens side.
Orban har nemlig bekendtgjort, at han sammen med sine kolleger Beata Szydlo, Bohuslav Sobotka og Robert Fico på vegne af de såkaldte Visegrad-lande – altså Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – har sendt et brev til Italiens statsminister Paolo Gentiloni, hvor de beder ham om at lukke de italienske havne for de skiber, der kommer med migranter.
«Hvis ikke havnene lukkes, vil problemet blive uhåndterligt», hedder det blandt andet i brevet, skriver La Repubblica – som benytter adjektivet «berygtede» om gruppen af de fire lande, og tegner et portræt af et genoplivet østrig-ungarsk imperium.
«Migrationsstrømmen må standses i Libyen», tilføjes det i brevet. I et radiointerview om sagen, blev Orban mødt med invendingen om, at der ikke findes nogen, som kan sætte magt bag Italiens ønske om at bringe migranterne tilbage til Libyen. «Jeg ser militæraktioner for mig», lød den ungarske statsministers svar.
Corriere della Sera skriver, at de fire lande er «rede til at bistå Italiens og Europas anstrengelser for at standse udrejserne fra Libyen». EUs ydre grænser må beskyttes, understreger den.
Paolo Gentilonis svar er irriteret:
«Vi gør vores pligt, vi kræver, at hele Europa gør det samme side om side med Italien, og vi accepterer ingen urimelige belæringer eller trusler, som dem vi har været vidne til de seneste dage.»
Men den italienske statsminister kan umuligt være uvidende om, at et flertal af hans egne borgere er enige med Visegrad-landene. En nylig meningsmåling offentliggjort i Roma-avisen Il Messaggero viser, at 61 % af de adspurgte er tilhængere af at lukke de italienske havne for ilandstigning af migranter. Hvis man ser nærmere på de forskellige partiers vælgere, er 91 % enige bland Liga Nords tilhængere, mod 67 % for Forza Italia, 64 % for Femstjernebevægelsen og 33 % for Det demokratiske parti. Italiens politiske lederskab lever på lånt tid.
Godt at vi har Ungarn, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig her i Europa. En væsentlig og meget betydningsfuld modvægt til især, Frankrig, Sverige, Belgien, Italien og Tyskland, som dominerer i EU med deres alt ødelæggende holdninger til indvandringen af muslimske borgere fra Mellemøsten og Nordafrika.
Ja det har du ret i.
En italiensk general har nylig uttalt at smuglertrafikken over Middelhavet kan stoppes på noen dager av det italienske forsvaret. Men DET vil de onde kreftene ikke ha noe av. Mange av oss har forstått etterhvert at det finnes en fryktelig plan for å ødelegge Europa.
Mon ikke også den italienske maffia har fingrene ned i syltetøjskrukken.På et tidspunkt syntes jeg at der var tale om at de skulle sejle dem tilbage,men det skete aldrig.Det er rent til grin.