“Denne banalisering af den offentlige samtale indebærer interessant nok, at dem, der nøjes med at handle ondt, herunder voldtage, smadre, myrde, invadere ikke er onde, men snarere ofre for deres sociale omgivelser – og desuden hjælper det som bekendt ikke en døjt at straffe folk for noget som helst. Det var vi eksperternes ord for.  

Han var ellers en flink og hjælpsom nabo, hedder det gerne om vor tids terrorister. Ofte møder jeg selv en nogenlunde identisk reaktion fra folk, der ikke bryder sig om mine ideer, analyser eller blogs. Du virker så venlig og høflig, siger de overrasket. Såmænd.

Hvad de ikke ser, er forskellen mellem idé og menneske. Den kan være kolossal.” 

Mikael Jalving har læst Dalrymple, der har gjort den interessante, rigtige og dybt deprimerende betragtning, at vurderingen af menneskers godhed i overvejende grad baseres på deres brug af de rigtige godhedsfraser på de sociale medier og andre steder, hvor det anses for formålstjenligt at flashe (selv)godheden og dermed komme med i klubben af gode mennesker. Hvad man rent faktisk fortager sig – spiller ingen rolle – det er formuleringen, der tæller.

Således også i en banalisering af onde handlinger, som oven for beskrevet. Og evnen til at kunne skelne mellem tanke og ide – og mennesket bag, skriver Jalving, hvis indlæg kan læses her:

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9737285/mennesket-er-stoerre-end-ideer/