“Mogens Lykketoft er mere end Mogens Lykketoft. Han er emblematisk for den del af 68-bevægelsen, der gik ind i politik og fik medhold det meste af vejen, og som er hovedansvarlig for de fleste af Danmarks strukturelle problemer den dag i dag, herunder ægteskabet mellem den generøse velfærdsstat og den massive indvandring fra islamiske områder, opløsningen af folkeskolen og fagligheden, den offentlige sektors eksplosion, tabet af historisk bevidsthed og overgivelsen til det liberale mantra om åbenhed og tolerance herfra og til Mekka. Zigzag er en eufemisme for hans politiske arv.”

At kalde Jalvings opgør med Mogens Lykketoft for en svirper til en gammel ronkedor, i anledning af at Lykketoft forlader politik, er en  kæmpe underdrivelse. Lykketoft får (fuldt fortjent) så hatten passer, og det er på tide, for manden har med sin despekt for nationen og den aldrigt svigtende brutale selvoptagethed, der kendtegnede Fire-Banden, et meget stort medansvar for den misere landet står i og over for.

Det er velgørende at læse Jalvings skridtprygling med en våd søndagsberlinger af denne ulyksalige, men gudskelov snart forhenværende politiker. Overskriften må dog skulle opfattes ironisk, for vi skylder ikke Lykketoft nogen tak, hvilket kan læses her:

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9727631/farvel-og-tak-til-mogens-lykketoft/