“Det er sandt, at der i folkekirken kan forekomme diskrimination, idet præster med henvisning til deres samvittighed og syn på ægteskabet kan nægte at vie homoseksuelle. Denne accept af forskellig kristen tolkning er en kernekvalitet ved folkekirken, der sikrer den rummelighed, der gør, at voldsomt uenige præster kan leve i samme fællesskab. Og sagen er, at man skal man lede ret målrettet for at finde den præst, der nægter at vie homoseksuelle, for langt de fleste siger ja. Hvormed diskrimination stort set ikke findes i praksis. Men en sådan virkelighed forholder gold ideologisk tænkning sig ikke til, for den har sin egen dagsorden. Den vil ensrette, hvor der findes sand mangfoldighed og indføre tvang, hvor der findes pragmatisk harmoni. De, der gennem årtierne har set dyrkelsen af Menneskerettighederne som en trussel mod den enkeltes frihed, har set rigtigt, for den rummer et klart totalitært potentiale. “
Sørine Gotfredsen går også imod MF Mogens Jensens (S) forslag om at pålægge alle præster at vie homoseksuelle. Det er udtryk for en ensretning, der tangerer det totalitære – og dermed på sin egen bagvendte måde i direkte modstrid med de menneskerettigheder Mogens Jensen selv henviser til i sine kiksede mangfoldighedsbestræbelser. Det kønspolitiske hysteri har udviklet sig til alt det, det netop ikke skulle være: Ensretning, tvang og totalitarisme skriver Gotfredsen her:
http://gotfredsen.blogs.berlingske.dk/2017/07/02/den-iskolde-ensretning/