Svenskernes tillid til deres egne myndigheder er stærkt dalende, melder Dagens Nyheter. Særligt hvad angår de tre områder: Arbetsförmedlingen, Migrationverket og Försäkringskassan (NAV) har svenskene mistet næsten al tiltro til ledelsen. Her har man passeret niveauet «dårlig» og ramt «ekstremt dårlig».
De svenske vælgeres utilfredshed giver udslag på partibarometrene, hvor Sverigedemokraterna nu er oppe på 20% i vælgertilslutning.
Når man først er gået over til Sverigedemokraterna, så bliver man som oftest der. En støtte til SD er nemlig også resultatet af et personligt værdivalg.
Illustrationen nedenunder viser bevægelserne hos vælgerne fra rigsdagsvalget i 2010 til november 2013:
MP – Miljöpartiet,V – Vänsterpartiet, C – Centerpartiet, FP – Folkpartiet, M – Moderaterna, S – Socialdemokraterna, KD – Kristdemokraterna, SD – Sverigedemokraterna
Hvis vi ser bort fra gruppen De Övriga, så er Sverigedemokratene det eneste parti, som ikke har netto frafald til noget andet parti. Det kan skyldes, at folk tager en større beslutning, når de vælger at støtte Sverigedemokratene. Man har taget skridtet fuldt ud ved at man samtidig tager afstand fra de andre partier.
Men alligevel er det for mange megetsvært at tage dette skridt, når de først står i stemmeboksen. For i Sverige ligger stemmesedlerne ude i lokalet. Ganske vist kan man få tilsendt stemmesedler fra hver enkelt parti hjem, så man selv kan medbringe stemmesedlen på det parti, man vil stemme på – men hvor mange orker det? De fleste planlægger ikke sådan noget længe i forvejen.
Så det klassiske scenarie er, at man kommer ind i valglokalet, hvor «De gode» sidder og holder øje med naboer og bekendte for at se, hvilken stemmeseddel de vælger. Især ved små stemmesteder kan det være plagsomt og udenlandske valgobservatører har da også kritiseret den manglende anonymitet ved de svenske valg. Og vi har selv læst svenske kommentarer fra vælgere, som ikke orker at blive ugleset i lokalmiljøet, og derfor hellere vælger en «anstændig» stemmeseddel.
Man kan selvfølgelig være «smart» og tage flere stemmesedler, men de valgtilforordnede er ikke dummere end at de konkluderer: en SD-vælger.
Stigmatiseringen af Sverigedemokraterna har haft god gennemslagskraft. Folk har vægret sig. Men hvor længe holder det? ”Sverige riskerar å gli fra hverandre”, siger partileder Jan Björklund i Liberalerna. Han præsenterede en plan bestående af 34 punkter for at fjerne kløften mellem udenlandsk-fødte og svenskere.
Vælgerne er klar til et stemningsskifte. Det er spørgsmålet om de politiske partier, som deltager i det svenske Folkemøde på Gotland, Almedalsveckan, forstår det.